Bilka stiller ekstra skraldespande – til blå handsker – op

6. april 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag fik SønderborgNYT kontakt til varehuschef Kristian Henriksen i Bilka og han havde set gårsdagens artikel på SønderborgNYT, hvor der blev fortalt, at en del af Bilka-kunderne smider de blå plastic-handsker, som Bilka stiller til rådighed mod Corona-smitte, på parkeringspladsen, hvorfra de blæser ud i beplantningen omkring Bilkas grund.

“Når vi har blå handsker, som kan beskytte vores kunder mod smitte, så er det trist, at de bare smider dem fra sig på parkeringspladsen”, siger Kristian Henriksen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bilka har stillet flere skraldespande op.

“Og vi har sat et skilt på skraldespandene, hvor der står, at de er til blå handsker”, siger varehuschefen.

Håbet er, at det får flere til at bruge spandene fremfor bare at smide handskerne fra sig på parkeringspladsen.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

Læs også: Miljø-svineri: Bilka-kunder smider plastic-handsker i det fri

Artiklen fortsætter under annoncen