Billigere billetter og god kaffe på Alslinien

14. januar 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Book billetten i god tid og rejs på andre afgange end de fleste. Det er opskriften på, hvordan en gæst på Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav fremover sikrer sig en billigere tur med færgen. Alslinjen får nu et helt nyt lavpriskoncept, som skal skabe mere trafik mellem Als og Fyn.

”Vi vil gerne udvikle på vores færgeruter og skabe grundlag for mere trafik mellem landsdelene. Den øvelse har vi været igennem på Kattegat med succes”, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et år siden, at Molslinjen købte aktierne i Danske Færger og dermed overtog driften af de fire færgeruter, Alslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen og Samsølinjen.

”Vi ændrer ikke på den billet-struktur, som folk kender i forvejen, men ved at kombinere det med en dynamisk lavprisstruktur kan vi være med til at gøre turen med Alslinjen mere attraktiv og friste folk til at tage vandvejen”, siger Carsten Jensen.

Fremover vil turen mellem Bøjden og Fynshav kunne findes fra blot 79 kroner for en lav bil med op til ni personer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gæsterne på Alslinjen har et alternativ i broen over Lillebælt. Derfor skal færgen også kunne tilbyde mere end blot billig transport.

”Færgen tilbyder en pause fra rattet og de stressende, kø-plagede veje. Og i løbet af 2020 begynder arbejdet med at udbrede vores succesfulde luksus-kaffe-koncept, Barista’s, til alle ruter”, siger Carsten Jensen.

Den nye prisstruktur kan studeres på Alslinjens hjemmeside fra i morgen, onsdag den 15. januar.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...