Biogassen skal ikke bruges til at varme boliger med

29. november 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Gas er inde i en rivende udvikling og en gas, der sendes ud til kunderne, er under forandring i takt med, at der tilsluttes flere biogasanlæg rundt om i landet. Andelen af grøn gas i nettet er ca. 11 procent, og det tal forventes at være 30 procent i 2023, oplyser Evida, der leverer grøn gas til flere end 400.000 hjem og virksomheder.

Det danske gasnet kan med sine 20 000 km rør medvirke til at forbinde hele Danmark effektivt med energi, da gasnettet er den infrastruktur, der kan flytte mest energi hurtigst og billigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT har spurgt ProjectZero, om det er ikke vil give mening, at bruge det eksisterende og det kommende biogasanlæg til at forsyne lokalområdet med varme.

“Såfremt fremtidens energiforsyning skal være 100 procent grøn og der samtidig er behov for 100 procent forsyningssikkerhed, så er der behov for at dedikere energikilderne til de rigtige anvendelser”, siger Peter Rathje fra ProjectZero:

Planen for anvendelse er:

Grøn strøm til så mange anvendelser som muligt: Belysning, apparater, lette køretøjer, varmepumper i landområder, virksomheders produktionsprocesser

Artiklen fortsætter under annoncen

Grøn fjernvarme – baseret på udnyttelse af spildvarme, grøn strøm/varmepumper – til opvarmning af boliger/bygninger i byområder

Grøn gas til at forsyne kritiske produktionsprocesser – teglværker, cement osv – og tung transport – busser, lastbiler, landbruget, snart også fly – samt til at stabilisere strømforsyningen når vinden ikke blæser og solen ikke skinner

“Det er retningen på den strategiske omstilling af energisystemet – både i Danmark og i Sønderborg. Derfor må selv den grønne gas ikke bare brændes af til varme i boliger med videre”, siger ProjectZeros direktør.

19. marts 2024 112, Sønderborg

Så indbrudstyven løbe ud fra indkørslen

19. marts 2024 112

Mandag aften kort før klokken 22 kom en mand hjem til Dybbøløstenvej i Dybbøl – og han så en person komme løbende ud fra indkørslen og sætte sig ind på passagersædet i en mørk stationcar – muligvis en Audi eller en BMW – som havde tildækkede nummerplader og køre fra stedet. “Det viste sig, der […]

Læs mere...