BIOS-historie om enmands-betjente ambulancer holdt ikke

Arkivfoto

Arkivfoto

6. oktober 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag d. 18 september kom en landarbejder til skade på en gård på Als. Han pådrog sig en række skader og blev derfor kørt af sin 76-årige kollega til lægehuset i Guderup. Skaderne fra mandens fald var dog så alvorlige, at en ambulance blev tilkaldt for at fragte ham til sygehuset. Da ambulancen kom, gav den 76-årige en hånd med løfte båren ind i bygningen.

TV SYD var mandag i besiddelse af et vidneudsagn, der pegede på, at historien var sand og bragte nyheden på tv.

Rygtet om episoden har siden spredt sig på de sociale medier som et eksempel på, at Bios skulle operere med enmandsbetjente ambulancer. En praksis, som vil være i strid med lovgivningen og derfor har ført til en heftig debat. “Men der en naturlig forklaring på sagen fra Guderup”, siger formanden for det præhospitale udvalg, Thyge Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der var to reddere og en paramediciner i ambulancen. Mens en af redderne og paramedicineren behandler patienten, står den anden redder tilbage ved båren. Den 76-årige giver ham derfor en hånd med opgaven. Det viser vores egen undersøgelse af episoden. Ambulancen var derfor bemandet efter forskriften, siger Thyge Nielsen tirsdag til TV SYD.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...