Bitten & Mads Clausens Fond overtager driften af Alsik – direktør stoppet

3. oktober 2019 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Bitten & Mads Clausens Fond har besluttet selv at overtage ansvaret for driften af Alsik og Fondens selskab, Alsik A/S, har købt RIMC Manpower ApS, og overtaget personalegruppen i hotel, spa og konference. Det oplyser Bitten & Mads Clausens Fond.

Samarbejdet med RIMC forsætter, men er ændret så de fremadrettet fokuserer på markedsføring af Alsik i de tysktalende lande, fremfor at være operatør på hotellet. Som konsekvens af den ændring er Henrik Bille Petersen, som ansat i RIMC Denmark, stoppet som hoteldirektør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bitten & Mads Clausens Fond takker både RIMC, og ikke mindst Henrik Bille Pedersen, for en engageret og professionel support i gennemførelsen af pre-opening fasen af Alsik, oplyser Fonden.

Indtil en ny direktør er fundet til Alsik har Bitten & Mads Clausens Fond ansat John Ankjær fra hotelrådgivningsfirmaet Telling & Nesager. John Ankjær vil fungere som hoteldirektør for Alsik i overgangsperioden.

Samarbejdet med Steigenberger berøres ikke af de nye aftaler. Alsik er fortsat et Steigenberger hotel og markedsføres som sådan via deres hjemmeside og samarbejdsaftaler.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...