Bitten og Mads Clausens Fond samt Linak støtter Sønderborg Iværksætter Service

29. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De to største og mest markante private aktører i Sønderborg-området har besluttet også at yde økonomisk støtte til arbejdet i Sønderborg Iværksætter Service i 2017.

Begge har valgt at give 300.000 kroner til iværksætterindsatsen.

”Det er fuldstændig afgørende for, at vi kan fortsætte med en iværksætterindsats på et højt niveau, at vi har tillid og opbakning i Sønderborg-områdets private erhvervsliv. Vi er derfor særdeles glade for og stolte over, at to af områdets mest markante erhvervsaktører igen har valgt at støtte vores arbejde”, siger Vækstrådets direktør, Ole Daugbjerg, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Iværksætter Service driver sine aktiviteter med udgangspunkt fra iværksættermiljøet på Ellegårdvej i Sønderborg, men også iværksættere, der har adresse andre steder, har de kontakt. De første små to år har givet gode resultater, der gerne skulle blive endnu bedre på længere sigt.

”Danmarks Statistik har analyseret, at der er en signifikant forskel på indtjening, omsætning og overlevelsesmulighed for de iværksættere, der har været i kontakt med SIS set i forhold til en kontrolgruppe, der ikke har valgt at gøre brug af vores ydelser. Det er resultater, vi er temmelig tilfredse med, men det forpligter selvfølgelig også”, siger iværksætterchef Michael Hamann.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...