Bjørn Allerelli: – Byrådsmedlem kaldte kommunens plejecentre ‘en grå ensrettet masse’

10. januar 2019 Gråsten

Bjørn Allerelli Andersen, Socialdemokrateit, skriver:

Onsdag aften var Sønderborg Byråd inviteret til møde på Dalsmark Plejehjem i Rinkenæs, og der var ialt 15 byrådsmedlemmer fra forskellige partier, der havde takket ja til invitationen.

Den socialdemokratiske gruppe var lamslået over Daniel Staugaard fra Venstre, som åbenhjertigt berettede overfor de omkring 170 fremmødte, at han betragter de kommunale plejecentre og dermed medarbejderne i Sønderborg Kommune, som ‘én stor grå ensrettet masse’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Daniel Staugaard er sammen med det øvrige byråd arbejdsgiver for samtlige kommunale medarbejdere.

Vi, i den socialdemokratiske gruppe, undrer os over Daniel Staugaards holdning til den store indsats, som medarbejderne i de kommunale plejecentre yder hver eneste dag.

Vi håber han står alene i Venstre med den holdning.

Daniel Staugaard, Venstre,  svarer på Facebook:

I skrivelsen fra Socialdemokrateit bliver jeg beskyldt for at have kaldt de kommunale plejecentre for ‘en ensrettet grå masse’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udtalelsen er taget ud af en kontekst.

Jeg mener at den kommunal plejesektor i Sønderborg Kommune gør et godt stykke arbejde og det kan bestemt være en farverig oplevelse at bo på et af de kommunale plejecentre.

Jeg mener dog, at der skal være et privat alternativ, da de kommunale plejecentre jo alle er underlagt den samme ensrettede kommunale styring. I den kontekst udtalte jeg ”…den ensrettede grå masse i kommunen”, som et sprogligt billede af noget som er ens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg undskylder, hvis jeg har trådt nogen over tæerne.

Jeg synes, at Socialdemokraterne skulle bruge deres krudt på at løse udfordringen med Dalsmark i stedet for at køre vendetta på en politisk modstander med det ene formål at afspore processen.

Alle andre partier/lister har vist vilje til at genoverveje at kommunalisere Dalsmark, nu venter vi bare på at også Socialdemokraterne vil undersøge muligheden for at give vores borgere valgfrihed på dette område.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
26. marts 2023 Sport, Sønderborg

Se hvordan det er gået billardspillerne

26. marts 2023 Sport

Sønderborg Billard Club har igen været ved bordene og spille turneringskampe – og en enkelt spiller skal – efter at have vundet Regionsfinalen videre til Landsfinalen. Oldboys Kegler Birger Segalt vandt Regionsfinalen og er videre til Landsfinalen. Serie 2 Sønderborg 1 – Gråsten 2: 8 – 0. Sønderborg er nr. 1 og vinder puljen. Vindere: […]

Læs mere...