Blå Flag: Vær med til at lave Vild Mad sammen med naturvejlederne

Vild mad. Pressefoto

Vild mad. Pressefoto

23. juli 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På tirsdag fra klokken 16 er der Vild Mad med naturvejlederne og det er for alle som er interesseret i natur, naturens ressourcer, og som har lyst til at smage på ting fra fjerne egne. Stedet er Det Marine Center på Kær Vestermark.

På dagen skal deltagerne lave mad af marine råvarer, som man kan finde i vores natur. Deltagerne skal også prøve at fange nogle asiatiske strandkrabber eller pensel-klippekrabber, som de senere år er dukket op i vores lokale farvande.

”Vores hav er forbundet på kryds og tværs og særlig ballastvand ved skibstransporter har været med til at sprede mange nye arter fra blandt andet østen og Stillehavet.  Pensel-Klippekrabben blev første gang fundet ved Sønderborg i 2018, og nu kan man desværre finde dem rigtig mange steder rundt i vores farvande”, fortæller naturvejleder Andreas Hermann i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De asiatisk krabber er betegnet som invasive arter, da de forstyrrer og skaber ubalance i vores lokale økosystem. De kan være bærere af sygdomme eller udkonkurrere vores lokale arter og er derfor uønsket. Men selvom de er uønskede, så smager de godt og på tirsdag vil vi forsøge at lave lækker havmad af nogle af dem.

Arrangementet er gratis men naturvejlederne har brug for at deltagere tilmelder sig. Det kan man gøre på en mail til [email protected]

Se flere arrangementer med Blå Flag på naturvejlederne.dk

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...