Alle sælgere har prøvet at blive modløse og demotiverede af ubeslutsomme kunder og irriterende konkurrenter! Den 13. maj kan alle, der skal sælge, opleve et nyt foredrag om motivation i salg – for der findes en metode til at blive en motiveret og ligefrem lykkelig sælger.
SalgsPiloterne tager på Danmarks-turné med foredraget ‘Salg & Motivation – fra modløs til motiveret’. Foredragsholderen er en af landets mest erfarne salgsundervisere, Tony Evald Clausen. Hans mission er at bringe motivation og glæde til sælgere, så de kan give det videre til deres kunder.
“Jeg har selv prøvet fuldstændig at miste modet i salgsarbejdet. Det føles forfærdeligt, og som regel er det op til én selv at ‘finde motivationen’ og bare fortsætte, uanset om man er selvstændig eller ansat som sælger. Men jeg har fundet ud af, at salgsindsats og motivation sagtens kan forenes og komme både sælgerne og kunderne til gode”, fortæller Tony Evald Clausen i en pressemeddelelse fra SalgsPiloterne.
Ifølge ham kan man lære at blive motiveret, ligesom man kan lære at cykle. Til foredraget får publikum blandt meget andet svar på, hvad motivation er, hvordan man fastholder den, og hvordan man holder motivationen oppe i modgang. Samtidig får publikum hans mest virksomme metoder og værktøjer – og hvordan man følger dem.
Foredraget holdes den 13. maj 2025 klokken 15:30 på Sønderborghus og billetter kan købes via SalgsPiloternes hjemmeside.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.


















