Blodrøde tal i Bios-regnskab

15. juni 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Mandskabsproblemer, manglende ambulancer og nu et regnskab med blodrøde tal på bundlinjen. Sådan kan man kort opsummere året 2015 for ambulanceselskabet Bios.

Det oplyser DR Fyn og Fyens Stiftstidende.

Virksomheden, der overtog ambulancedriften i Region Syddanmark i september sidste år, kommer ud af 2015 med et underskud, der er større end forventet.

“Vi har brugt penge i 12 måneder, men tjent penge i fire måneder. Så det er klart, at 2015 var et opstarts- og implementerings år. Dermed giver det sig helt naturlig også udslag i et negativt resultat for året”, siger Morten Hansen, direktør for Bios Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er særligt de ekstraordinært store udgifter til overarbejde, samt rekruttering og omskoling af tyskere reddere på 25 millioner kroner, der har kostet på bundlinjen.

Ifølge Bios har Region Syddanmark ikke gjort nok for at sikre en glidende overgang fra Falck til Bios, ligesom man heller ikke har informeret Bios om den reddermangel, der potentielt kunne ramme selskabet.

Derfor mener selskabet , at regionen bør betale en del af de ekstraordinære opstartudgifter på 25 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den melding overrasker ikke regionsrådsformand Stephanie Lose. Hun slår fast, at underskuddet og de økonomiske udfordringer, er Bios egen sag.

“Det er en risiko, når man handler med en privat virksomhed, at den private virksomhed kan få økonomiske problemer. I regionsrådet har vi ét ansvar, og det er at sikre, at der kører ambulancer. Derfor er vi selvfølgelig forberedt på alle de scenarier, der kan opstå, og det er vores opgave. Bios’ økonomi i øvrigt er et Bios-anliggende”, siger Stephanie Lose.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...