BMC-Fonden og Sønderborg Kommune skal arbejde sammen om erhvervsturismen

11. oktober 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

SønderborgNYT har spurgt erhvervsudvalgsformand Gerhard Bertelsen, om aftalen om et samarbejde med Bitten og Mads Clausens Fond om fremtidens erhvervsturisme er kommet på plads.

”Jeg har endnu ikke set aftaleteksten, som behandles i Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Kultur”, siger Gerhard Bertelsen til SønderborgNYT. Derfor kan han ikke fortælle, hvilke andre virksomheder, der er tænkt ind i samarbejdet.

SønderborgNYT har også forsøgt at få en kommentar fra udvalgsformand Stephan Kleinschmidt, som fortæller, han ikke kan sige noget på nuværende tidspunkt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune har i en længere årrække i forskellige regi understøttet udviklingen af erhvervsturismen og markedsføringen af Sønderborg-området. Det er afgørende for aftaleparterne i budgetaftalen, at erhvervsturismen og markedsføringen fortsat udvikles i et privat og offentligt samarbejde. Aftaleparterne er enige om at gå ind i et samarbejde med Bitten & Mads Clausens Fond, der tænker på at lave fonden ’Sønderborg som Go-To destination’.

Det står i budgetaftalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fonden skal aktivt og målrettet styrke og højne kendskabet til Sønderborg-området samt sikre et målrettet strategisk salg overfor nøje udvalgte målgrupper inden for privat- og erhvervsturisme, tilflyttere og studerende.

Det er et formål, der stemmer overens med Sønderborg Kommunes prioriteringer. Fonden skal sikre et tæt samarbejde med blandt andet Destination Sønderjylland og Sønderborg Erhvervsservice samt øvrige erhvervsaktører.

Sønderborg Kommune vil derfor støtte fuldt op om den nye fond: ’Sønderborg som Go-To destination’.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...