Body Invest giver gode råd til mere energi og overskud i hverdagen

4. september 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Igennem flere år har Hanne Olsen hjulpet andre gennem sin Body Invest, hvor der bliver lagt stor vægt på motion og sund kost. Og Hanne Olsen har suppleret sin sygeplejerskeuddannelse med uddannelser indenfor ernæring og fysisk træning, så hun føler sig rustet til opgaven med at hjælpe topidræts-udøvere, og forretningsfolk samt andre, der vil have en bedre balance i livet.

“Jeg var meget fokuseret på fysikken, men blev mere og mere nysgerrig på, hvilken indflydelse sindet har på kroppen i forhold til stress, fedme, smerter og om man kan tage en eventuel depression eller stress i opløbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er den seks tommers grund, som vi har mellem ørerne, der er årsagen til mange af vores udfordringer.

“Vi kan have blokeringer, som gør, at vi glemmer at have det sjovt og glemmer at leve livet. Mental ubalance gør, at vi hver dag kæmper for at overleve”, siger Hanne Olsen til SønderborgNYT.

“Vi er måske gode til at præstere, til at indordne os og være ‘pleasere’. Selv ramte jeg tidligere dem alle tre perfekt og har brugt fem år på at studere det mentale”, siger Body Invest-ejeren, der også kan skrive livsstilcoach på visitkortet – og lige nu er hun i gang med en master i psykologi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er du en af dem, som synes, der mangler glæde og begejstring i livet og drømmer om at hoppe ud af ‘hamsterhjulet’, så kan du sige: Stop en halv og bliv hel – og prøve at følge Hanne Olsens gratis web-foredrag på mandag. Hvis det, som hun siger, virker rigtigt for dig, så kan du kontakte hende.

“Selvom jeg nu også tilbyder samtaler, så har jeg slet ikke planer om at stoppe for personlig træning. Krop og psyke hænger sammen – og vi skal være bedre til at tage dybe vejrtrækninger, bedre til at holde kroppen smidig og stærk”, siger Hanne Olsen og fortæller, at Body Invest især bruges af mennesker, der vil folde sig ud og være ledere i deres eget liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du drømmer om livsglæde og mere energi eller om at finde ind til dig selv, så skal du se udsendelsen på mandag klokken 20 her på linket til Body Invest hjemmeside.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...