Børn møder ind på skoler med restriktioner

3. januar 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På onsdag åbner skolerne igen efter juleferien og elever i grundskoler får en skoledag med restriktioner.

“Eleverne er sammen klassevis og de mødes ikke på kryds og tværs med andre”, siger sundhedschef Michael Skriver.

Desuden bliver skoleelever i folkeskoler samt elever i fri- og privatskoler testet.

“Kommunen har et podeteam, som kører rundt på skolerne, så eleverne kan blive testet to gange hver uge”, siger sundhedschefen til SønderborgNYT.

Hvis der begynder at brede sig smitte i en klasse eller på en skole, vil der blive reageret med det samme.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er hele tiden i kontakt med myndighederne og skulle der brede sig smitte i en klasse eller på en skole, så fortæller de, hvordan vi skal reagere”, siger Michael Skriver.

Der bliver også udleveret såkaldte selvtest til skoler, plejecentre samt andre kommunale institutioner, oplyser direktør Carsten Lund fra Børne- og Uddannelses-forvaltningen. Han har også ansvaret for Sundhedsforvaltningen.

Da danske skoleelever i december blev sendt hjem, var det med en klar opfordring fra statsministeren til forældre: Få dit barn vaccineret.

Artiklen fortsætter under annoncen

På det tidspunkt var 33,4 procent af de yngste skolebørn mellem 5 og 11 år vaccinerede med første stik, mens 0,1 procent var færdigvaccinerede. Tallene er nu 41,8 procent vaccinerede med første stik og syv procent færdigvaccinerede.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...