Børn og forældre på opdagelse i foreningernes stande

Børn havde det sjovt. Foto: Ole Kæhler

Børn havde det sjovt. Foto: Ole Kæhler

23. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag eftermiddag var der flere foreninger, som havde stande i Humlehøj-Hallerne, hvor især børnefamilier fik et nærmere kig på, hvad der sker i de forskellige foreninger og der var også en del, som kunne prøves af.

“Vi er kommet her for at fortælle, at squash også er for børn helt fra otte-ni år, hvor de har motorikken til det”, sagde ungdomstræner Nicklas Drejergaard Larsen til SønderborgNYT. Han opfordrer forældre til at tage deres børn med ud i klubben på Damgade, så de kan prøve, hvor sjovt det er at svinge ketcheren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også børn, som måske synes, det er sjovt at køre race – og det kan de gøre i Als Gokart Klub allerede når de er fem år.

“Banen er i Asserballe og vi synes også forældre skal tage deres børn med ud for både kigge og prøve, om det er noget at køre race”, oplyser gokartklubben.

Der trænes hver tirsdag fra klokken 16 til 18.

Børn kører i en af klubbens låne-gokarts og man kan låne køredragt og hjelm.

Forældre til unge under 18 skal være ved banen, når deres barn kører – og det koster 100 kroner for hver træning og de penge dækker benzin, dæk med mere. Læs mere på Facebooksiden ‘Als Gokart Klub – Kart Projekt’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Svømmeklub var også i hallen og klubben har plads til mange flere børn og unge, som vil svømme.

“Med alt det vand, der er omkring Als, så er det en god idé, at alle børn lærer at svømme”, sagde en af trænerne og tilføjede, at man kan se alle træningstiderne på klubbens hjemmeside, sks-svoem.dk.

Der er Sønderborg Kommunes fritidsforvaltning, der stod bag mandagens arrangement, som handlede om at tilbyde psykisk og fysisk velvære – og på torsdag gentages det i Ahlmannsparken i Gråsten mellem klokken 16 0g 17:30.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan du se billeder fra Humlehøj-Hallerne.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Kørte over for rødt og ramte cyklist

5. juni 2026 112

Politiet fik torsdag klokken 11:56 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Ringgade og Damgade i Sønderborg. En 53-årig kvinde fra Sønderborg kom kørende ad Ringgade i nordvestlig retning, da hun kørte frem for rødt lys og ramte en cyklist, som havde grønt lys og kom cyklende ad Damgade. “Den 70-årige kvinde på cyklen […]

Læs mere...