Børnehavebørn lægger grus ud til ørreder

19. juni 2017 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag vil 25 friske og engagerede børnehavebørn begynde at lægge gydegrus ud til ørreder i et vandløb i Gråstenskovene. Det er Naturskolerne og Vandplejen, der laver vandløbspleje med børnehavebørnene.

Fra kl. 10 til kl. 13 arbejdes der med at forbedre vandløbets fysiske tilstand ved at udlægge gydegrus til gavn for ørreder, som går op i vandløbet for at yngle. Mange fiskearter er afhængige af grus for at de kan begrave deres æg, så der kommer ny fiskeyngel. Børnene har allerede været ude og se på den fiskeyngel, som allerede nu findes der. Til november kulminerer det gode arbejde, når børnene igen skal med i skoven for at se de voksne fisk finde vej op igennem vandløbet for at gyde.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Projektet giver en fantastisk mulighed for at give børnene en forståelse af vores natur og de naturfænomener, som findes lige udenfor vores dør, samtidig med at de kommer til at have et tilhørsforhold til deres lokalområde, siger naturvejleder”, Tobias Præstholm Ehmsen i en pressemeddelelse.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...