Børnene som går til spejder på B.S. Ingemanns Vej har det herligt

22. september 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag var en lille gruppe børn til spejder på B. S. Ingemanns Vej, hvor Det Danske Spejderkops har en spejderhytte. Dres spejderleder er Christoffer Mathiesen, som havde sat sig for, at børnene skulle ud og bruge kompas og finde nogle poster i det grønne område ved spejderhytten.

“Jeg er spejderleder for minispejderne og jeg meldte mig, fordi der mangler spejderledere”, siger Christoffer Mathiesen til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at han aldrig selv har været spejder.

“Det er slet ikke noget problem, fordi jeg kan spørge de erfarne spejderledere til råds”, siger han og tilføjer, at han synes, det er alletiders, når han finder på nogle aktiviteter, der begejstrer børnene.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det er rigtigt dejligt at have med børnene at gøre. De fortæller meget om, hvordan de har det i skolen og med de andre børn”.

SønderborgNYT fik også en snak med minispejderne, som fortalte, hvorfor de går til spejder.

Vi lærer en masse og har det sjovt

“Jeg går til spejder, fordi det er dejligt at være i naturen og være sammen med de andre “, siger Ellen, som er elev på Sønderskovskolen. Alberte er også fra Sønderskovskolen og hun siger:

“Jeg er spejder for at have det sjovt med vennerne og så lærer vi meget”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Astrid, som er fra Ahlmannskolen fortæller, at hun har lært en del som spejder.

“Jeg har været med til at lave pindsvinekasser, kompost og meget andet”.

Camille, der også er fra Ahlmannskolen siger, at hun har lært rigtigt meget om naturen og også om, hvordan man passer på den.

Lenny fortæller, han er spejder fordi det er sjovt og så er de andre spejdere gode at være sammen med.

“Jeg har lært at binde knob, lært at snitte, lært førstehjælp og så har jeg været med til en masse aktiviteter og jeg har det sjovt”, siger Tobias.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spejderlederen fortæller, at der stadig er brug for flere spejderledere, så vil du være med til at give børn gode oplevelser, så er du også velkommen.

Du kan SE BILLEDER HER.