Børnenes Brandskole – Et brandgodt tilbud til alle 3. klasserne

19. oktober 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

topMandag formiddag startede Børnenes Brandskole på brandstationen i Sønderborg. To uger frem vil omkring 750 elever fra 3. klasserne skippe den normale undervisning for en dag og i stedet tage på udflugt til Sønderborg, hvor de så vil opleve en lidt anderledes skoledag i en lidt anderledes skole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag havde brandstationen besøg af elever fra Rinkenæs Skole, Kegnæs Friskole, Kløver-Skolen samt Privat Skolen Als og Midtals Friskole. Børnene lærer i løbet af deres ca to timers lange ophold i Brandskolen, hvordan de slår alarm, hvis de opdager en brand.

Så vidt muligt inddrages de lokale frivillige brandværn i undervisningen på Brandskolen, og mandag havde et hold fra Rinkenæs Frivillige Brandværn taget turen til stationen i Sønderborg, for at tage sig opgaven med at lære dagens kuld af måske spirende brandfolk. Børnene lærte, hvordan de slukker en brand, det være sig med en vandsprøjte, et grydelåg, eller med en skumslukker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det hele er ikke kun alvor. Dagen sluttes af med at ungerne får lov til at stige ombord i en rigtig brandbil. Og børnene forstår at udnytte denne chance, der bliver tændt for udrykningshornet, drejet på rattet, pillet ved røgdykker-udstyret. Alt bliver undersøgt.

Det lykkedes SønderborgNYT at fange en kommentar fra holdleder Lars Frank Christensen fra Rinkenæs Frivillige Brandværn:

Der er kun uniformen til forskel på os og ungerne, inderst inde er vi brandfolk også børn”.

Artiklen fortsætter under annoncen

galleri

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...