BørneTour – cykelløb hvor alle børn kan være med

5. maj 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

BørneTour er begyndercykelløb for børn og unge i alderen 7-15 år, hvor alle kan være med, uanset fart, udstyr og ambitionsniveau. Distancerne er korte og der er præmier til alle. BørneTour holdes i samarbejde mellem Danmarks Cykle Union, medlemsklubber, kommuner, Skoda Danmark og Grand Depart Copenhagen Denmark, i byer over hele landet.

Startskuddet går i Nyborg lørdag den 6. juni og efterfølgende er BørneTour at finde i Helsingør, Give, Roskilde, Næstved, Kolding, Vejle, Frederikshavn, Sønderborg, Hvidovre, Aalborg, Herning, Slagelse, København, Holbæk og en række andre steder i løbet af 2021, skriver Danmarks Cykelunion.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2022 følger et tætpakket program frem mod Tour de France starten, den såkaldte Grand Depart i juli 2022, så uanset bopæl burde der være rig lejlighed for at prøve kræfter med cykelsporten, og komme i Tour-stemning inden det går løs næste sommer.

Direktør Martin Elleberg Petersen fra Danmarks Cykle Union er begejstret:

“At Touren kommer til Danmark, er en enestående mulighed for at kaste lys på vores sport overfor børn og unge. Med BørneTour ønsker vi at skabe en platform, som både er tænkt som et festligt indslag i byer over hele landet, hvor børn og unge kan snuse til cykelsporten, men samtidig håber vi at kunne vække en interesse for endnu mere cykelsport blandt de deltagende drenge og piger, som efterfølgende inviteres til opstartsforløb i den lokale cykelklub”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målgruppen for BørneTour er altså primært børn og unge, som ikke allerede er medlem i en cykelklub og udover at skabe en lokal cykelfest for børn og unge og vække interesse for cykelsporten, så vil Danmarks Cykle Union i samarbejde med den lokale arrangørklub, bruge BørneTour aktivt i forhold til klubbens rekrutteringsstrategi, og dermed arbejde målrettet i forhold til rekruttering af børn og unge til klubben.

Fremtidens Mads P, Fuglsang, Cort og Valgren skal altså pumpe dækkene, spænde cykelhjelmen, og tage et kig på www.børnetour.dk, hvor størstedelen af årets events allerede er åben for tilmelding.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...