Bog & Idé fortæller om ‘Alex – Miraklet fra Stalins Gulag’ i Kaffeti’

31. maj 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag den 16. juni kl. 15.30 holder Bog & Idé en lille bogcafé på Kaffeti’ i Borgen – denne gang med forfatter Thomas Kvist Christiansen og bogen ’Alex – Miraklet fra Stalins Gulag’.

Bogen er historien om Alex Thomsen fra Augustenborg, der for flere år siden blev opfordret til at holde foredrag om sin egen og sine forældres historie.

Den er nemlig speciel. Alex har fået sit navn efter sin far, Alexander Thomsen, som på mirakuløs vis efter 2. Verdenskrig overlevede 10 års fangenskab i syv forskellige russiske Gulag-fangelejre i Sibirien – dømt af det hemmelige russiske politi for en forbrydelse han ikke havde begået.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under sit fangenskab i Vorkuta mødte Alexander Thomsen den lettiske kvinde Olite Priede. De to forelskede sig, skriver Bog og Idé i en pressemeddelelse.

Olite Priede blev gravid, men som straf for deres kærlighed blev Alexander Thomsen sendt flere tusinde kilometer væk til en anden fangelejr. Få dage før juleaften i 1950 i fangelejren Gorniak fødte Olite Priede en søn, der forinden havde fået navnet Alex. Men børn var en forbandelse i Gulag-lejrene, og ifølge russisk lov skulle børn skilles fra deres mor, når de blev to år. De skulle anbringes på børnehjem, hvor mange børn efterfølgende døde eller forsvandt. Alex blev lykkeligvis adopteret af Olite Priedes søster i Riga.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alexander Thomsen, Olite Priede og Alex blev forenet i Danmark i 1956 med hjælp fra daværende statsminister H.C. Hansen. Alex voksede op med forældre, der var alvorligt mærket af deres lange russiske fangenskab – og ikke mindst i skyggen af en far, der kæmpede en bitter kamp for at blive renset for de falske anklager. Denne bog fortæller deres historie.

Billetter til arrangementet er i Bog & Idé i Borgen.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...