Boganmeldelse: Louise Pennys hyggelige krimiserie er lidt a la Barnaby

15. maj 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Bogcafé-vært Allan Breckling anmelder:

Louise Pennys krimi-hygge-hygge-serie om mysterierne i landsbyen Three Pines i  Montreal må nok siges at være for den inkarnerede krimi læser – som også vil have det hyggeligt med læsningen.

Der er nu udkommet otte bind på forlaget Hr. Ferdinand, hvor vi møder den sobre og sympatiske kriminalkommisær Gamache, som er ikke så lidt en ekspert i menneskenes løgne og selvbedrag:

“Folk løj konstant i efterforskninger. Hvis det første offer i krig var sandheden,  så var løgnen det første offer i enhver drabsefterforskning”, som han siger det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi befinder os, som skrevet står, i den idylliske by Three Pines og den er befolket med tosser – skæve eksistenser – herlige og dejlige skæve mennesker som man kender dem fra Barnaby på tv. Hvor også alle kender alle – tror man da.

For ingen kender jo i virkeligheden hinanden   – og da slet ikke naboer.  Måske ikke engang sig selv – og da slet ikke i denne fascinerende krimiserie – hvor man roligt kan springe bind fire over – det er langtrukket og kedsommelig.

Start med bind et, “Mørkt Motiv” efterfulgt med  “Nådestødet” og så derudad og weekender og forårsdagene er reddet hjem, når man holder af grumme mord og nederdrægtigheder blandt vore medmennesker. Og alt foregår i et usædvanligt ‘trygt univers’ – som det nu kan blive når der er mordere på spil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kommer også ind i Canada ret så spændende historie.

Men læs nu selv denne hygge-krimi-serie af Louise Penny – det bliver ikke kedeligt – og da slet ikke i disse grimme tider – så er det da et lyspunkt, at der er andre mordere på spil.

God fornøjelse.