Bogcafé: Én ting er idealer – noget andet er at leve op til dem

3. september 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag fik knap 60 personer fornøjelsen af at lytte til Sune Pilgaards fantastiske oplæsning fra bogen: Det Sorte USA, som er skrevet af Jørn Brøndal, der selv var hovedperson i Allan Brecklings 23. bogcafé.

I Jørn Brøndals Det Sorte USA holdes det virkelige USA op på Uafhængighedserklæringen fra den underskrives og frem til nomineringen af nuværende præsident Trump.

“Min bog slutter altså før, han blev valgt og jeg husker tydeligt, jeg sagde, at Trump aldrig ville blive præsident i USA”, siger Jørn Brøndal på Hotel Comwell. 

Artiklen fortsætter under annoncen

Uafhængighedserklæringen, der blev skrevet af slaveejer Thomas Jefferson, har idealerne, at alle mennesker er frie, at alle er lige og alle har retten til at stræbe efter lykken.

Den racemæssige ulighed er et dilemma.

Jim Crow-lovene var et sæt af love i USA, der i perioden mellem 1876 og 1965 var gældende i forskellige amerikanske stater. Lovgivningen ligestillede formelt sorte og hvide amerikanere, men påbød en adskillelse af de offentlig tilgængelige områder, som sorte og hvide amerikanere kunne færdes i. Eksempelvis skoler, hospitaler, busser og restauranter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I USA hed racismens love Jim Crowe og i Sydafrika hed de apartheid”, siger Jørn Brøndal. Lovene fratog også afroamerikanerne retten til at stemme.

“Og opførte de sig ikke ordentligt, slog man dem ganske enkelt ihjel. De blev enten skudt, hængt eller brændt levende helt op til ’30erne”, siger Jørn Brøndal.

“Bogen er barsk læsning”, siger Sune Pilgaard og læser op om dengang et lovforslag skulle gøre lynchning ulovligt.

“Men lovforslaget faldt til jorden”, siger Jørn Brøndal og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der var en gang, hvor Billie Hollyday sang om de særlige sydamerikanske træer, hvis store sorte frugter vejrede i vinden”.

Heldigvis kom 2. Verdenskrig

For afroamerikanerne kan det med forsigtigt sige, det var heldigt, at USA gik med i 2. Verdenskrig.

“Det var et dilemma, at et raceopdelt militær deltog i en krig mod netop racisme og nazisme”, siger Jørn Brøndal.

Sune Pilgaard får igen ordet og læser op fra den 28. august 1963, hvor Martin Luther King skal holde en tale på trapperne til Lincoln Memorial i den amerikanske hovedstad Washington D.C. i forbindelse med den store borgerrettighedsmarch March on Washington for Jobs and Freedom.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sune Pilgaard læser op fra Jørn Brøndals Det Sorte USA.

King fortalte tilhørerne, at hans tale ville gå over historien. Han lagde sit manuskript fra sig og improviserede I have a dream og den tale regnes stadig for en af de største taler nogensinde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og ordene ‘Jeg har en drøm’ kom hele otte gange. King citerede Uafhængighedserklæringen og udstillede dilemmeaet med racismen”, siger Jørn Brøndal.

“Og nu skal I ikke tro King udelukkende var en helt. Det var han langtfra. Blandt andet var han sin kone utro og iøvrigt stod han ikke alene i kampen for afroamerikanernes rettigheder”, siger Jørn Brøndal.

Tre trin i kampen

“De første raceuroliger handlede om slaverne, der ville være frie. Så kom kampen om lighed og tilsidst kampen om retten til at stræbe efter lykke”, siger Jørn Brøndal.

Og det går bedre i USA, hvor der er en stor afroamerikansk middelklasse og i 2008 bliver Obama valgt som præsident.

“Der er en ung farvet mand, der vinder nomineringen over Hillary Clinton”, siger Jørn Brøndal. Han kalder Obama for ung, fordi han selv og Obama er årgang ’61.

“Hvis du er en anelse mørk i USA, så er du sort. Det er enten eller – og det var det også for Obama, der er 25 procent afroamerikansk”, siger han.

I Obamas præsidenttid blev en 17-årig afroamerikansk dreng skudt af en vagt i et boligområde og politiet fængslede ikke vagten, selvom drengen var ubevæbnet. Og det var blot et enkelt ud af flere eksempler.

Så dilemmaet er ikke løst, men på vej til at gå i opløsning. Mange er indvandret fra Afrika og især fra Nigeria, er der kommet mange højtuddannede. Det kommer til at tage tid, fordi USA stadig er ret langt fra idealerne i Uafhængighedserklæringen”, siger forfatteren.

Hvad med Trump?

Flere bogcafé-gæster vil vide, om Trump er et tilbageskridt i forhold til de amerikanske idealer.

Allan Breckling, Sønderborgs kulturelle blæksprutte, får også et bifald af cafégæsterne.

“Det er ret opsigtsvækkende, at han har sagt, der også er gode mennesker blandt dem, der marcherer under nazifaner”, siger Jørn Brøndal. Han bliver spurgt til Trumps chancer for et genvalg.

“Det kan se svært ud, men bliver økonomien ved med at være god og kommer der flere i arbejde, så er chancerne gode. Men lad os nu se, om han sidder perioden ud”, siger Jørn Brøndal og runder af:

“Skal vi ikke give et bifald til Allan Breckling, som er jeres kulturelle blæksprutte og han er her i dag, selvom han for blot to dage siden var under kniven på hospitalet”.

Allan Breckling gav – traditionen tro – boggaver til oplæser, forfatter og lydmand.

Og han fik sit bifald fra bogcafeens gæster.