Bogcafé om psykopati og seriemord

21. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag var Andrias Andreasen hovedperson i Brecklings Bogcafé på Hotel Comwell, hvor det var hans gyser, Lurian, der var omdrejningspunktet.

Bogen Lurian handler om en psykopatisk seriemorder og Jette Grenaa Philppsen læste udvalgte passager.

“For at blive kaldt seriemorder, skal man slå flere ihjel og der skal gå tid mellem drabene”, siger Andrias Andreasen til de godt 50 gæster, der lyttede.

Det betyder, at politimorderen Palle Sørensen kan kaldes massemorder, men ikke seriemorder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det nærmeste vi kommer en seriemorder, er Amagermanden”, siger Lurian-forfatteren og kommer med en række eksempler på amerikanske seriemordere.

“Hvor har du interessen om seriemordere fra”, spørger Allan Breckling.

“Jeg har altid interesseret mig for psykopater og det spændende er, at de sagtens kan aflæse andre mennesker og det bruger de for egen vindings skyld”, siger Andrias Andreasen. Psykopater placerer altid skylden for alt på andre.

Bogen Lurian er skrevet udfra de tanker, der rumler i hovedet på forfatteren, og de er lige så actionpræget som en film.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er klart, fordi jeg jo ser det, som jeg skriver, for mig”, siger forfatteren.

Kommer fra Færøerne

“Jeg kommer fra den næststørste færøske ø og har blandt andet været med til at fiske i Atlanterhavet”, siger Andrias Andreasen og fortsætter:

“Vi var på havet 12-14 dage og hjemme i to, hvor vi fik vasket tøj og taget bad – og så afsted igen”.

Lønningerne var høje.

“Der manglede bare tid til at bruge penge”, siger Andrias Andreasen, der heldigvis fik en invitation, der kostede en flyvebillet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg blev inviteret til Sønderborg af en god ven – og her mødte jeg min kæreste, som jeg har fået tre børn med”, siger han.

 

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...