Borgen Shopping ser frem til en tryg julehandel

19. november 2020 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Snart går vi for alvor ind i den periode hvor der skal til at tænkes på de kommende indkøb til jul. I et år hvor mange ting har været helt anderledes grundet den verdensomspændende pandemi, er der i detail­handlen gjort mange forberedelser til at skabe rammer, så kunderne kan være trygge ved at handle ind i alle de lokale og fysiske butikker.

I Borgen Shopping har der lige siden genåbningen af centret i maj måned, været ekstra stor fokus på at skabe trygge rammer, og det er gået så fint med dette, at centret er helt klar til den kommende julehandel, men dog også gerne vil dele nogle gode råd:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det bedste råd jeg kan give, er at kunderne holder godt øje med åbningstiderne på de butikker, hvor de gerne vil handle ind”, lyder det i en pressemeddelelse fra centermanager Flemming Enghave.

”Her i centret har vi åbent på alle dage frem til den 23. december, hverdage fra kl. 10 til 19 og weekender fra kl. 10 til 16 og på alle ydertimerne både tidlig formiddag, samt sen eftermiddag, er der god plads til at handle ind i de fysiske butikker. Og dertil har vores dagligvarebutik, Kvickly, endda endnu længere åbent alle dage”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette sammenholdt med de gode råd alle har taget til sig – at holde god afstand til øvrige, af spritte hænder og nu senest at have mundbeskyttelse på, når de er i butikkerne, har givet den mulighed, at alle roligt kan komme og foretage de indkøb, der skal til.

“Når man derudover ser på f.eks. den kommende uges store indkøb omkring Black Friday, så har vi her i Sønderborg gjort det yderligere trygt ved at få butikkerne til at sprede deres tilbud over flere dage, så vi ikke alle skal ud på en enkelt dag eller aften og sikre os de varer der måtte friste. I Sønderborg kalder vi det ”Black weekend” og mange butikker vil endda sikre at der er tilbud gennem hele ugen”, siger Flemming Enghave.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...