Borgerne i Augustenborg satte ord på frustrationerne og de blev hørt

Borgermøde i Æ Værksted. Foto: Ole Kæhler
Borgermøde i Æ Værksted. Foto: Ole Kæhler
21. april 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag eftermiddag fik en større gruppe borgere i Augustenborg sat ord de frustrationer, som de har på grund af enkelte andre borgere, som også bor i Hertugbyen. Nogle af dem, som giver anledning til frustrationerne, bor på bostedet Hertughaven, andre gør ikke.

For at samle informationer om episoder, som giver utryghed og om kriminalitet, så er der oprettet en Facebookside – Nabo hjælp Augustenborg – hvor 708 medlemmer holder hinanden opdateret – og desuden er der lavet en liste med spørgsmål, der lørdag eftermiddag blev stillet til den lokale politichef, Henning Marcussen, forvaltningsdirektør Klaus Liestmann, udvalgsformand Stefan Lydal og byrådsmedlem Peter Thomsen. Desuden svarede brugsuddeleren på spørgsmål og bidrog med sine erfaringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mødet blev holdt i Æ Værksted, hvor det var Nikolai Hartmann, der stillede spørgsmålene og andre borgere supplerede.

“I Augustenborg er der to bosteder og så er der en borger, som midlertidigt bor i en beboelsesvogn. Der er 50 beboere på Hertughaven, otte på Louisegade og så har vi en person i beboelsesvognen”, sagde Stefan Lydal.

Forvaltningsdirektøren fortalte, at der ikke er planer om, der skal oprettes flere bosteder i Augustenborg og der skal heller ikke værre færre.

“Der er lavet en risikovurdering af samtlige beboere og ingen af dem er dømt for sædelighedforbrydelser. Mellem 30 og 50 procent af beboerne kommer ud og bo i egen lejlighed på et tidspunkt”, sagde han.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er tre til fire af beboerne på Hertughaven, som er bekymrende – resten er nu meget søde”, sagde en borger.

“Og anmeldelser om beboerne på Hertughaven ser vi altså ikke mange af”, sagde den lokale politchef.

Der blev ridset nogle episoder op, hvor borgere – især børn – har følt sig utrygge – og en kvinde fortalte, hun havde set en person ud for Brugsen, som mishandlede sin hund.

“Hvis man ser noget, som er ulovligt eller kriminelt, så skal man ringe til politiet, men handler det om en af Hertughavens beboeres adfærd, så kan man kontakte Hertughaven”, sagde Klaus Liestmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mishandling af en hund er noget af det, som vi rigtigt gerne vil vide noget om”, sagde politichefen og han reagerede også, da en af borgerne fortalte, at der handles en del narko i Hertugbyen.

“Vi ved, der er narko i Augustenborg og det vil vi gerne høre endnu mere om. Når vi samler den slags oplysninger sammen, så kører vi det, vi kalder en baggrundsefterforskning og slår nogle gang til i det skjulte. Vi er ekstra opmærksomme, når der bliver solgt narko til unge”, sagde Henning Marcussen fra politiet. Han fortalte også, at når det handler om indbrud, så afhører politiet indbrudstyven – hvis de får fat i ham eller hende – og vedkommende løslades efter afhøringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“På et tidspunkt blever indbrudstyven kaldt i retten, hvor der falder en dom og så følger straffen”.

I området ved Brugsen er der et toilet og ved det er der en hæk og bænke.

“Der sidder tit nogle ubehagelige typer på bænkene og drikker. Dem er skolebørnene bange for, så jeg synes, de bænke skal væk”, sagde en borger, der havde fundet vej til Æ Værksted.

“Jeg kan fortælle, at det er nogle af ‘vores egne’, som sidder der og drikker og ikke beboere fra Hertughaven”, sagde en anden. I Brugsen har uddeleren bemærket, at børnefamilierne er begyndt at vælge hans butik fra og det skyldes, at de er utrygge ved nogle af de øvrige kunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er fire af Hertughavens beboere, som ikke må komme i min butik uden en ledsager og jeg vil sige, jeg har et glimrende samarbejde med Hertughavens personale”, sagde uddeleren og det viste sig, at det var der også flere borgere, der havde. Enkelte havde haft uheldige oplevelsermed de ansatte.

“Tidligere, hvor vi havde det psykiatriske hospital, der var der medicineret på en anden måde og i dag skal vi så lægge narko oveni”, sagde byrådsmedlem Peter Thomsen, som har boet i Auigustenborg i årevis.

De inviterede gæster lyttede til borgerne og forvaltningsdirektøren fik flere gode råd med sig tilbage til kontoret.

“Der er en del ting, som jeg vil snakke med vores forvaltning om”, sagde han og tilføjede, at der skal måske skal informeres mere og bedre om Hetughaven og den beboergruppe, som er der.

“Vi vil gerne dialogen, men der skal også noget handling til”, sagde en borger.