Borgerne kan hjælpe kommunen med at finde sparemuligheder på socialområdet

9. februar 2023 Samfund

Sønderborg Kommune har sat gang i en analyse på socialområdet og den skal føre til en række forslag til mulige besparelser på voksen-socialområdet.

For at kvalificere arbejdet laves der en workshop mandag den 13. februar mellem kl. 13 og 16 i MultiKulturhuset, skriver Sønderborg Kommune.

Formålet med workshoppen er at få borgernes perspektiv og deres ideer til, hvordan der kan gøres noget anderledes på socialområdet. Måske har de nogle ideer til, hvad der kan gøres på en anden måde eller mere effektivt, og så er bidraget meget velkomment. Workshoppen faciliteres af et konsulentfirma.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mødet er for beboere, borgere og pårørende fra bo- og væresteder, socialpædagogisk støtte i eget hjem, værksteder og lignende. Er du over 18 år og får social støtte fra Sønderborg Kommune, – eller er du pårørende til en der gør – er du inviteret. Invitationen er allerede sendt ud til mange beboere, borgere og pårørende og med denne invitation gennem pressen er håbet at nå ud til endnu flere.

Økonomiudvalget er begyndt at kigge på næste års budget, som skal skæres ned med hele 20 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det ligger fast, at vi skal reducere budgettet for 2024 med 20 millioner kroner og der kan vi for eksempel kigge på vores indkøb, det sociale område og på udlicitering. De sparemuligheder, som ligger der, vil ikke give 20 millioner kroner, så vi har bedt forvaltningen komme med et katalog over, hvor der eventuelt kan skæres, så vi får nogle muligheder, vi kan forholde os til”, sagde borgmester Erik Lauritzen efter det lange udvalgsmøde i Økonomiudvalget i går, onsdag.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. marts 2023 Uddannelse, Sønderborg

Kom til markedsdag hos FGU på Solglimt

24. marts 2023 Uddannelse

Torsdag den 30. marts kl. 16-19 holder FGU Sønderjylland marked på Solglimt 4. Eleverne har haft travlt på værkstederne og produceret rigtig mange produkter som de sælger fra deres boder. “Upcykling som også er en del af markedet forventer vi os rigtigt meget af. Vi har lagt os i selen for at lave nogle rigtige […]

Læs mere...