Borgmester: Ny beredskabsaftale viser manglende respekt for lokale beredskaber

Ny beredskabsaftale præsenteret uden penge til kommunerne. Arkivfoto
Ny beredskabsaftale præsenteret uden penge til kommunerne. Arkivfoto
15. januar 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Onsdag formiddag præsenterede Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) en ny beredskabsaftale, som blandt andet skal sikre mere uniformeret personale til at støtte de kommunale redningsberedskaber samt forbedre rådgivningen til kommuner, myndigheder og virksomheder om beredskabsplanlægning.

Men der er ingen penge på vej til kommunerne, og det er problematisk, mener Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen, der allerede i november på SønderborgNYT opfordrede Christiansborg-politikerne til at tilføre de lokale beredskaber flere midler.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er højst mærkværdigt og problematisk, at man på den ene side understreger, at de lokale beredskaber er essentielle og fremadrettet får flere og andre opgaver i det samlede beredskab. Men når det kommer til øgede bevillinger, så er det alene Beredskabsstyrelsen – altså statens del – der investeres i. Jeg føler, det er udtryk for manglende respekt, men måske også manglende forståelse hos ministeren og ordførerne”, siger Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Det er KL, der på vegne af kommunerne skal forhandle ekstra ressourcer til de kommunale beredskaber:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil, som mange af mine kollegaer, være tydelig på, at ekstra midler til de lokale beredskaber ikke bør blandes ind i den ordinære forhandling om kommunernes økonomi – altså økonomiaftalen. Der skal særskilte og øremærkede nye penge til. I KL er vi allerede i gang med at forberede sommerens forhandlinger med regeringen om budget 2026”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Den nye beredskabsaftaler indeholder fem indsatsområder.

Akutpakke: Her skal der sikres mere uniformeret personel, der skal assistere de kommunale redningsberedskaber. Derudover skal der bruges penge på akutte udfordringer i Beredskabsstyrelsens bygninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klimamateriel og øget operativ kapacitet: Der skal investeres i flere højlkapacitetspumper og mobildækninger. Derudover skal der blandt andet tilføres 50 værnepligtige.

Flere øvelser og uddannelse: Der skal laves flere øvelser, for at ruste personale til scenarier om voldsomt vejr og hybride angreb som sabotage og cyberangreb. Derudover skal der forberedes en ny erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.

Styrket borgernær kommunikation: Der sættes også penge af til at sikre mere rådgivning til kommuner, myndigheder og virksomheder om beredskabsplanlægning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Styrket cybersikkerhed: Der skal laves en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed i 2025.

14. februar 2025 Samfund, Sønderborg

Oplev 103 gratis naturoplevelser i Sønderborg

14. februar 2025 Samfund

Naturkalenderen for Sønderborg Kommune er nu udkommet, og i år byder den på hele 103 ture og arrangementer i samarbejde med Naturvejlederne Sønderborg og de grønne foreninger. Alle arrangementerne er gratis og giver mulighed for at opleve den lokale natur på tæt hold. “Naturkalenderen for 2025 indeholder 43 spændende ture, som sætter fokus på den […]

Læs mere...