Borgmesteren delte diplomer ud til boligforeninger

Pressefoto: ProjectZero

Pressefoto: ProjectZero

27. august 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er enestående, at alle Sønderborg-områdets boligselskaber har lavet energi- og bæredygtighedsstrategier. Borgmesteren roste torsdag indsatserne og de grønne ambassadører – og delte diplomer ud.

Godt 30 glade og forventningsfulde grønne ambassadører fra kommunens boligforeninger mødtes på Kær Vestermark for at høre om de tiltag kommunen har gang i på det 134 hektar tidligere militære øvelsesterræn, skriver ProjectZero i en pressemeddelelse.

Naturvejleder Bent Albæk, Sønderborg Kommune, havde inviteret de grønne ambassadører, som vil bakke op om boligforeningernes nye ambitiøse målsætninger for energieffektive og bæredygtige boliger. Ambassadørernes besøg i den vilde natur på Kær Vestermark blev efterfulgt af fejring af de opnåede resultater.

Artiklen fortsætter under annoncen

”En organisation kan sætte mange ting i gang, men såfremt den glemmer at involvere de mennesker det handler om, så gør vi som vi plejer og det virker ikke”, sagde Peter Rathje, direktør for ProjectZero. Beboernes opbakning og aktive deltagelse er altafgørende for at realisere de ambitiøse målsætninger på tværs af områdets boligforeninger.

Borgmester Erik Lauritzen roste både de grønne ambassadører og alle boligforeningerne for deres indsatser. Klimaet er en brændende platform for os alle. Samfundet er nødt til at reducere CO2-udledningen, spare på energien og producere mere vedvarende energi.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sønderborg-områdets ProjectZero-vision, om at skabe et CO2-neutralt område i 2029, kan kun realiseres, når alle på tværs af samfundet bakker op og engagerer sig”, sagde Erik Lauritzen i sin takke-tale til de mange deltagere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...