Borgmesteren: Det er naivt at gennemføre besparelser uden at det koster stillinger

22. september 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

De kommende uger forhandler Byrådet om millionbesparelser i Sønderborg Kommune og de lokale politikere har givet hinanden mundkurv på, så det er minimalt, hvad der slipper ud af konkrete spareforslag, fra de igangværende forhandlinger.

I weekenden udtalte borgmester Erik Lauritzen til DR, at når regeringen ikke vil hjælpe kommunerne, så skal der spares så meget, at det vil betyde fyringer i kommunerne og det bekræfter borgmesteren igen overfor SønderborgNYT TV.

”Det er naivt, at gennemføre besparelser i den størrelsesorden uden, at det koster stillinger. Det kan være fyringer, men kan også være naturlig afgang, hvor stillingerne ikke bliver genbesat”, siger borgmester Erik Lauritzen i et tv-interview med SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdag aften stillede borgmesteren op til informationsmøde om kommunens økonomi i Sundhedscentret, hvor 30 deltog og lyttede med på den økonomiske gennemgang, og ikke mindst de store økonomiske udfordringer, som Sønderborg Kommunes er i havnet i.

”Det bliver minimalt med anlægsprojekter og renoveringsprojekter i 2023 og så er vi tilbage ’on-track’ igen, men det er hårdt arbejde og det kommer også til at mærkes i vores organisation, men vi skal nok klare det”, siger borgmesteren til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal findes omkring 70 millioner kroner i besparelser, og det er udover de 45 millioner kroner, som der allerede er fundet. Planen for budgetforhandlinger og efterfølgende vedtagelse af kommunens budget er, at den 3. oktober er sidste chance for de partier, der ville komme med ændringsforslag til budgettet og herefter skal budgettet i Økonomiudvalget den 12. oktober og i Byrådet den 26. oktober.

Du kan se hele tv-interviewet på SønderborgNYT TV her.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...