Borgmesteren: Det er rettidig omhu at forlænge restriktionerne

13. januar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften blev restriktionerne forlænget frem til foreløbig den 7. februar.

Det betyder, at det kun er dagligvarebutikker og apoteker, der er åbne. Skolebørn skal undervises online og vi må ikke mødes med flere end fire andre i det offentlige rum.

Pandemien er på tilbagetog i Danmark og onsdag blev den tendens bekræftet af en faldende positivprocent, som siger noget om, hvor mange af de testede, der er positive.

“Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, der undrer sig over restriktionerne fortsætter, når nu smitterykket faktisk falder”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at forlængelsen alligevel ikke kommer bag på ham.

“Det gør den ikke, fordi det handler om at bremse spredningen af den britiske mutation. Myndighederne er bange for, at sygehusene ikke kan følge med, hvis den spredes i rasende fart. Derfor ser jeg forlængelsen af restriktionerne som en slags rettidig omhu”.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...