Borgmesteren takker alle der var med til bekæmpe branden på Omnicon

29. juli 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Via Facebook giver borgmester Erik Lauritzen sin uforbeholdne tak til de brandfolk, der har brugt det seneste døgn på at bekæmpe branden på Omnicon. Borgmesteren skriver blandt andet:

”På egne og på fællesskabets vegne udtrykker jeg en kæmpestor tak til nogle mennesker, der løser en ufattelig vigtig samfundsopgave. Mens mange af os holder ferie og de fleste af os nyder sommeren, så har mange ansatte og frivillige i vores beredskab knoklet med en af de værste brande i nyere tid i vores kommune. Konsekvenserne af branden og omgivelserne er indtil videre uoverskuelige. Det gælder for virksomheden og for det omgivende miljø”, skriver borgmesteren på Facebook og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men endnu engang er jeg dybt imponeret over den indsats, der ydes fra vores beredskab. Vi må alle prise os lykkelige over, at der er frivillige brandmænd og -kvinder, der supplerer vores dygtige ansatte i Sønderborg Brand og Redning. Altid er de klar og de gør et kanongodt arbejde for at beskytte os”.

Borgmesteren slutter med en stor tak:

”Så kære alle i beredskabet, ledere og menige. En uforbeholdent stort TAK for jeres indsats. Vi kan altid stole på jer. Alle I, der har været ‘på’ nu i mange, mange timer, trænger til at hvile, men jeg ved, at I er klar, når der igen kaldes på jeres hjælp”, skriver borgmesteren.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...