Borgmesteren takker Dronningen

Borgmesteren og Dronning Margrethe. Foto: Ole Kæhler
Borgmesteren og Dronning Margrethe. Foto: Ole Kæhler
1. januar 2024 Gråsten Skrevet af: Redaktion

Borgmester Erik Lauritzen skriver tak til Dronningen:

Hvis Dronningen havde afsluttet sin nytårstale efter takken til Beredsskabet, politiet og de danske i Sydslesvig, ja så havde talen stået som een af Dronningens allerbedste Nytårstaler.  Dronningen fremstod som den samlende personlighed  – Vores Regent – hun har været igennem 52 år. En rolle hun har formået at tilpasse og dermed styrke igennem årene. På den måde må man sige, at Dronningen sluttede ’På toppen’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu fik talen en helt anden betydning og vil stå som noget af det, nulevende generationer vil bære med sig som et stærkt minde. Præcis som min egen generation tydeligt husker, da Kong Frederik var død og Margrethe den 2. blev udråbt som vores Dronning og regent.

En flot velgennemtænkt tale, der gjorde denne Nytårsaften til noget helt særligt.

Dronningen tog i den grad fusen på os alle. Hvor dejligt at opleve at kun de allerfærreste var forberedte på Dronningens erklæring om tronskifte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi her i Sønderjylland, i Grænselandet og ikke mindst Gråsten og Sønderborg Kommune skylder Dronning Margrethe en stort TAK. Tak for i 52 år at fastholde et helt særligt forhold mellem Kongehuset og vores landsdel. Tak for de mange, mange besøg og ophold i vores område.  Det er ikke så tit, man kan tale om ’samarbejde’ med en regent. Men præcis omkring Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot kan man i den grad tale om, at et tæt og inspirerende samarbejde udviklede et fantastisk projekt. Tak.

Artiklen fortsætter under annoncen

Royalister eller ej så tillader jeg mig på alle Sønderborg Kommunes borgeres vegne at give Dronningen en varm tak.

Vi håber inderligt, at et velfortjent otium vil levne plads til fortsat at glæde os med besøg og ferier her i landsdelen.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...