Dybbøl Mølle har kulturhistoriske kvaliteter som et nationalt symbol og som et monument over danskheden og kampen for at opretholde danskheden i grænselandet. Derfor er det også kun rimeligt, at Dybbøl Mølle kommer på Finansloven, så staten påtager sig et ansvar for den løbende drift af møllen, mener Sønderborg Kommune. Derfor har Sønderborgs borgmester skrevet til kulturministeren samt Folketingets Kulturudvalg.
Finanslovsforhandlingerne for 2021 er i gang og borgmester Erik Lauritzen, er forundret over, at Dybbøl Mølle ikke er nævnt i regeringens finanslovforslag.
”I byrådet er vi af den opfattelse, at vi nationalt og lokalt må tage medansvar for bevarelse af nationalsymbolet Dybbøl Mølle. Derfor opfordrer jeg både kulturministeren og Folketingets kulturudvalg til at arbejde for et årligt statsligt tilskud til drift og vedligehold af Dybbøl Mølle”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.
Der har i mange år været talt om, at Dybbøl Mølle kom på Finansloven, og Den selvejende institution Dybbøl Mølle bad i december 2019 om 400.000 kroner årligt i tilskud til Dybbøl Mølle. I januar 2020 svarede kulturministeren, at den løbende vedligeholdelse af Dybbøl Mølle ville være et spørgsmål om prioritering af det samlede kulturområde i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2021.
”Dybbøl Mølle gør et utrætteligt arbejde for at fastholde billedet af Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke som noget nærværende for alle gæster og turister. Derfor var vi også glade for statens tilskud på 2,5 mio. kr. til nye møllevinger på Dybbøl Mølle i 2019 i forbindelse med en gennemgribende renovering, så møllen stod nyrestaureret og flot til Genforeningsåret 2020. Men det ændrer ikke ved, at staten bør påtager sig et medansvar for den fremadrettede vedligeholdelse af Dybbøl Mølle”, siger borgmesteren.
Der er mange argumenter for at få Dybbøl Mølle på Finansloven. Da møllen i 1992 blev fredet, var det med begrundelse i de kulturhistoriske kvaliteter blandt andet, at anlægget er et nationalt symbol og fremstår som sådan, som et monument over danskheden og kampen for at opretholde danskheden i grænselandet.
”Dybbøl Mølle spiller sammen med hele Dybbøl Banke en stor rolle i Genforeningen i 1920, men det gør den også i 2020 i fortællingen af Grænselandets meget unikke historie, hvor danskere og tyskere i dag bor sammen i et fredeligt naboskab, der er til efterlevelse for resten af Europa”, siger Erik Lauritzen.
