Bortførelsen i Gråsten nytårsnat rystede mange – nu foldes sagen ud i ny bog

Nytårsnat blev børnene bortført for øjnene af deres far. Pressefoto

Nytårsnat blev børnene bortført for øjnene af deres far. Pressefoto

10. juli 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

En virkelig bortførelse nytårsnat i Gråsten danner rammen for en ny bog, der samler trådene i en af de mest opsigtsvækkende familiestridigheder i nyere tid. ‘De bortførte millionærarvinger – når børn bliver et våben i forældrenes krig’ bygger på virkelige hændelser og dokumenterer, hvordan to børn på 10 og 13 år blev bortført af maskerede mænd og kørt væk i tyskindregistrerede biler, lige for øjnene af deres far.

Journalist Jens Høvsgaard har gennem omfattende research og dokumentation fra både Danmark og Tyskland kortlagt en familiestrid, der i årevis har udspillet sig mellem Stephan Hensel og hans ekskone Christina Block, arving til et tysk hotel- og restaurantimperium. Historien har trukket overskrifter verden over, men i bogen bliver den for første gang fortalt samlet og i dybden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervejs dukker et persongalleri op, som mest af alt minder om noget fra en spionroman: tidligere Mossad-agenter, privatdetektiver, bodyguards og en pensioneret tysk spionchef spiller alle en rolle i sagen. Bogen løfter samtidig sløret for hemmelig overvågning, skjulte optagelser og børnenes egne beskrivelser af vold og frygt – både hos mor og far. Et uddrag fra prologen lyder:

“Da de maskerede mænd ser den lille familie gå fra stedet, springer de ud af bilerne og slår faren omkuld. Med et knæ i ryggen holder en af overfaldsmændene ham nede, og han kan intet gøre, men kun se til, da andre mænd griber fat i hans børn og trækker dem ind i en af de ventende biler”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bogen stiller skarpt på, hvordan børn i opgør mellem forældre kan blive brikker i langvarige, internationale konflikter – og hvordan både danske og tyske myndigheder håndterer sager om forældrefremmedgørelse, voldsanmeldelser og børnebortførelser på tværs af landegrænser.

De bortførte millionærarvinger er udkommet i Danmark uden forbud, selvom lignende udgivelser tidligere er blevet stoppet i Tyskland, oplyser forlaget Gyldendal i en pressemeddelelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...