På det socialpsykiatriske botilbud, Hertughaven, i Augustenborg var op mod ti tvangsindlæggelser hver måned, et højt antal magtanvendelser og konflikter – nu er magt og tvang er minimeret, høj faglighed og beboerinddragelse er i fokus – og den regionale psykiatri er en vigtig samarbejdspartner i hverdagen, skriver Socialpædagogerne.
”Vi har sat ind på flere parametre. Vi har deltaget i et landsdækkende projekt om at nedbringe omfanget af tvang, og så har vi arbejdet med vores sprog – både overfor borgerne, men også tværfaglig kommunikation internt og i samarbejde med behandlingspsykiatrien, ligesom vi har styrket beboerinddragelsen og skabt rum til faglig refleksion”, siger centerleder Anders Olsen, som blev suppleret af socialpædagog Bjarke Svendsen:
”I dag har vi alene uddannede medarbejdere – og det gælder både fastansatte og vikarer. Det gør, at vi aldrig behøver at gå på kompromis med fagligheden. Resultatet er, at vi forebygger og løser konflikter mere effektivt og oplever en reduktion i antallet af politibesøg på vores botilbud og markant færre tvangsindlæggelser og episoder med vold mod medarbejderne”, siger han.















