Brand og Redning giver ‘redningskat’ hædersbevis og gavekort

29. januar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag formiddag troppede Brand og Rednings indsatsleder Henrik Jacobsen og beredskabsinspektør Pia Hamann op hos en kat på Kegnæs.

“Katten skal have et hædersbevis – og Maxi Zoo giver den et gavekort på 1000 kroner – fordi den blev urolig, da der for tid tilbage var en mindre brand hos naboen til kattens ejer. Hvis ikke katten havde opført sig anderledes end den plejer, så kunne branden have endt med, at en dreng var blevet røgforgiftet og det, der er værre”, siger Pia Hamann.

Kattens ejer er en mindre pige, Emilia, og hendes mor fortæller, at datteren er vældig stolt af, at hendes kat opførte sig sådan, at branden blev opdaget i tide.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Efter vi havde slukket den mindre brand herude, satte vi røgalarm op i den lejlighed, hvor branden var – og i dag sætter vi alarmer op hos naboerne. Jeg synes, der skal være brandalarmer i alle hjem”, siger indsatsleder Henrik Jacobsen.

Både han og Pia Hamann anbefaler brandalarmer, som har batterier, der holder i 10 år.

“Det er brugervenlige alarmer, som er lette at teste”, siger de.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...