Brdr. Ewers klar med biostimulanter til landbruget

22. november 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Biostimulanter, som øger planternes evne til at udnytte kvælstof i luften, bliver i den kommende vækstsæson et tilbud fra Danmarks største privatejede grovvareforretning, Brødr. Ewers.

“Det landsdækkende grovvareselskab præsenterer på Agromek et nyt samarbejde med det britisk-amerikanske selskab, Azotizc, om leverance af produktet Encera, som er en kvælstof-fikserende biostimulant til udsprøjtning i planternes stadie 30-32”, siger produktkonsulent Kresten Mathiasen fra Brødr. Ewers.

Artiklen fortsætter under annoncen

I USA, Canada og England er man et par år foran EU med anvendelse af biostimulanter, og erfaringerne er positive. Nu tilbyder Brødr. Ewers A/S et produkt, som er gennemprøvet på landmandsniveau samt godkendt i EU og Danmark, og som kan leveres fra foråret 2023.

”Der er nogle klare økonomiske og plantevækstmæssige fordele at hente, når man kan opnå en stabil virkning i markafgrøder. Først og fremmest er luftens kvælstof en billig og stabil kilde. Dernæst opnår kvælstof-fikserende planter en jævn tilførsel af kvælstof, som varer ved så længe, der er grøn bladmasse”, siger Kresten Mathiasen i en presemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Brugererfaringer fra Nordamerika og England viser, at der opnås 5-10 procent i merudbytte ved normal kvælstof-mængde. Det er ved brug af produktet muligt at spare 20-25 procent af kvælstof-mængden og have samme udbytteniveau i afgrøder som majs, hvede og raps”.

Encera er registreret ved Landbrugsstyrelsen som biostimulant og den spredes ud med almindelig marksprøjte, og Encera kan altså bruges uden investering i ekstra grej, fortæller Kresten Mathiasen.

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...