Breckling anbefaler: Romanen ‘Rodham – Hvad nu hvis Hillary Clinton ikke…’

1. november 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

I Coronatiden er der masser af tid til at fordybe sig i gode bøger og Brecklings Bogcafés vært anmelder bøger, som bestemt er værd at åbne.

Allan Breckling skriver:

Politikens forlag har for nylig udgivet en roman af Curtis Sittenfeld fra Ohio. Og hun stiller det store spørgsmål i sin forrygende roman. “RODHAM – Hvad nu, hvis Hillary Rodham Clinton ikke havde giftet sig med den kommende præsident Bill Clinton.

Det er der kommet en ret så spændende og meget meget morsom fiktiv roman ud af – baseret på den amerikanske politiske historie fra 1970erne og frem til i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der romantik for alle pengene og ikke at forglemme sex i lange baner.. det sørger Bill Clinton for – med stor selvsikkerhed. Men RODHAM har fået nok – kvinden, der vil accepteres som et intelligent væsen og ikke som en sexbombe – og  køn er hun jo. Men det lykkedes jo ikke i den amerikanske mands dominerende – og det politiske – væsen og uvæsen. De mødes  – forelsker sig stormende – og det går jo så godt så godt. Hvis bare  Bill Clinton kunne holde sine pølsefingre for sig selv. Men det kan og kunne han ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge denne roman – er portrættet af den konstant liderlige Bill Clinton ganske morsomt. Undskyld MeeToo – med grimme konsekvenser for RODHAM – der som den selvstændige kvinde hun er – vælger sin egen og desværre ensomme vej.

Rodham er en fantastisk WHAT IF-roman – der også bringer os læsere ind i den amerikanske politiske virkelighed. Det er grumme sager ind imellem.  Det handler kun og atter kun om money, money og money!!

Jeg vil på det varmeste anbefale denne roman til både mænd og kvinder…den er oversat ved  Anders Juel  Michelsen. Og skulle man ikke også skrive gendigtet. For den amerikanske tone er ret autentisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bill Clinton kan være glad for, at han blev præsident i Amerika – og ikke borgmester i København!

Romanen er et pletskud. Men læs den selv…boghandleren har den klar….til afhentning.