Breckling anmelder: ‘Lær at tyde drømme’ er både hæderlig og sober

22. august 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Bogcafévært Allan Breckling anmelder ‘Lær at tyde drømme’:

Det er egentligt så ufatteligt mange selvhjælpsbøger, der udgives: ’Lær at binde dit snørebånd- uden stress’. ’Lær at bage rosinboller – i din psykose’ og mange lignende. Det meste er det reneste bavl, som kun er skrevet for egen vindings skyld og for at promovere ’forfatteren’ selv som orakel og såkaldt ekspert.

Men så – endelig – kommer der noget ægte – Peter Folmer Sørensen med ’Lær at tyde drømme’ og det er mindst femten år siden, der er udkommet noget så hæderligt og sobert ud om de drømme, vi hver især har. Peter Folmer Sørensen er autoriseret psykolog og undgår de fælder, der er ved at benytte sig af det faglige sprog  – her er  intet floromvunden intellektuelt volapyk. ’Lær at tyde drømme’ er skrevet lige ud ad landevejen, så absolut alle kan være med.

Artiklen fortsætter under annoncen

For hvad er det, der sker, når vi drømmer?

Hvad er egentligt et mareridt?

Hvorfor drømmer man pludselig om sin ex-kæreste?

De og mange andre spørgsmål får man svaret på. Men forfatteren gør tydeligt sine læsere klar på, at drømme altid er individuelle – det, som du drømmer, er det kun dig og udelukkende dig, der drømmer. Det er, hvad du ser i dine drømme, som er afgørende.

Efter min mening er Peter Folmer Sørensens bog en lille og stilsikker udgivelse – et stille mesterværk og den er et pletskud fra forfatteren og Forlaget Mellemgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så hvis du virkelig vil forske i sine drømme, så er ’Lær at tyde drømme’ simpelthen sagen – og så endda til en fornuftig pris.

I hvert fald blev jeg selv beriget – og glæder mig meget til mine kommende drømme!

Men læs nu  og bedøm selv Peter Folmer Sørensens  ’Lær at tyde drømme’  og rigtig god  læselyst.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...