Brecklings Bogcafé med to krimiforfattere og en filmproducer

4. maj 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Overskriften er: ’Seriemordere på Als og Sundeved’, når forfattere fortæller om deres spændende og ret så gyselige kriminalromaner i en samtale med Allan Breckling søndag den 12, juni klokken 15, hvor der igen er Brecklings Bogcafé i Sønderborghus.

Forfatterne er Karen Inge Nielsen, der er kendt for sine Grænselandskrimier og Louise Nielsen med krimien Nattevandrer, som decideret foregår i Sønderborg by.

”Og det er en stor glæde, at vi på Brecklings Bogcafé kan fortælle, at Karen Inge Nielsen, der gæster Sønderborghus, har solgt rettighederne til sine Grænselandskrimier til Warner Bros, som agter at filmatisere de fremragende og hårrejsende kriminalromaner og det bliver med filmoptagelser på vores smukke ø”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og i den anledning får bogcafeen en ekstra gæst og det er den danske Warner Bros-producer, Kasper Graversen, der har sagt ja til at fortælle om, hvordan man laver bog til film. Han fortæller lidt om, hvem der skal være med og andre interessante tiltag til filmatiseringen.

”Dagen før bogcafeen skal jeg med filmproduceren rundt i det sønderjyske – og jeg skal vise ham Nord- og Sydals, hvor jeg vil pege på kendte, smukke lokaliteter som Kegnæs, Dyvig, Mjels Sø, Svenstrup, Vemmingbund og naturligvis i Sønderborg by”, siger Allan Breckling.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det bliver en spændende dag, når vi, oven i mødet med de fantastiske forfattere, kan byde velkommen til produceren fra Warner Bros og jeg synes, det er fantastisk, når så stort et filmselskab kommer og optager film hos os. Det skønne Als bliver vist frem – ganske vist i selskab med grumme seriemordere. Men pyt med det”, siger Allan Breckling og tilføjer, at han vil fortælle filmproduceren, at det er mest rigtigt, hvis der bliver talt alsisk i filmen.

Kontakt Brecklings Bogcafè for at købe en plads  – det gør du på [email protected] eller via mobil 5240 6616. Pris kun 150 kroner pr. person.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...