Når der er Byrådsmøder, så er det muligt for borgerne at stille spørgsmål og det skal ske skriftligt og i god tid inden møderne. Den mulighed har Anette Jensen fra Broager benyttet sig og hun vil have byrådsmedlemmerne til at se på erhvervsfiskeriet.
I sit brev til Byrådet skriver Anette Jensen:
Sønderborg har gennem tiden altid haft et aktivt erhvervsfiskeri. Det er netop et af kendetegnene ved Sønderborg by og havnefront.
De seneste år er ”bestanden” af erhvervs fiskere faldet, og kårene er trange. De mange nye regler, forskrifter og kontrol, gør det svært for fiskerne at holde skindet på næsen og få hverdagen til at hænge sammen.
Seneste problem er f.eks. opstået med at dieseltanken på havnen skal lukkes ned. Derved afskæres flere af de små kuttere muligheden for at få tanket op. Desuden stiger afgifterne på diesel voldsomt.
Kølerummet på havnen finansernes af dem selv. Bestilling af is er et stort problem, da leverandørerne ikke gerne kører med så små mængder, som der skal bruges i Sønderborg. Det største problem er dog NÅR der bliver fanget fisk! Så er mængden også for ”lille” for at Hvidesande Fisk vil hente fiskene. Dette er bare et par af udfordringerne, fiskerne bakser med i dagligdagen.
Udviklingen/afviklingen er jo ikke ny
under forandringerne i samfundets udvikling. På mange måder er erhvervet ved at uddø rundt om i Danmark. Enten køber man en kæmpekutter eller også må man dreje nøglen om!
Jeg er datter af en af, de ”rigtig gamle” fiskere på havnen i Sønderborg og har hele mit liv fulgt med i fiskeriets udvikling.
Jeg syntes selv, det er utrolig trist, det går den vej. Derfor tænkte jeg, at der er et oplagt by-projekt, at ”redde” Sønderborgs fiskerihavn. Jeg ved, at økonomien er en stor del af fiskernes daglige kamp, men det jeg mener, det er at man skal skabe noget opmærksomhed omkring ”problemet”.
Fiskerne skal selv med på banen for at skabe løsninger og ideer til forbedringer for deres erhverv. Jeg ved, at netop fiskerihavnen tidligere har været ”diskuteret” i forbindelse med nybyggerier. Jeg ved ikke, hvad kommunen har af planer for den del af byen, men min mening er at fiskeriet er bevaringsværdigt!
Og fiskerne har brug for hjælp!
Mine spørgsmål til byrådet er:
Har kommunen planer omkring fiskerihavnen?
Hvad mener i erhvervsfiskerne selv kan gøre i denne sammenhæng?
Mener Byrådet overhovedet fiskeriet skal bevares som en del af bybilledet?