Broager Bibliotek: Postbutikken lukker

Arkivfoto

Arkivfoto

21. februar 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Med udgangen af dette kvartal lukker postbutikken ved Biblioteket Broager. Sidste åbningsdag bliver fredag den 28. marts.

Postbutikken har haft til huse ved Biblioteket Broager siden oktober 2011. Det har været en god kombination med postbutik og bibliotek i samme lokaler, hvilket har været en win-win situation for begge parter. PostDanmark har nu valgt at ændre forretningskonceptet, hvilket betyder, at der ikke længere er basis for at opretholde funktionen ved Biblioteket Broager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da postbutikken skulle lukkes ved den daværende Q8 tank, var der flere borger-henvendelser i forbindelse med nedlæggelsen. Det blev opfattet som et tab, at der ikke længere skulle være postkontor i lokalområdet. Biblioteket henvendte sig til PostDanmark, idet postbutikken og biblioteket kunne blive et godt match. Det lykkedes at komme i dialog med PostDanmark, og postbutikken blev etableret i biblioteket.

– Det har betydet øget aktivitet for både postbutik og biblioteket til glæde for borgerne i lokalområdet. Det er ærgerligt, at PostDanmarks beslutning nu gør, at funktionen ikke længere kan opretholdes i forbindelse med biblioteket, siger stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...