Broager Sparekasse delte 100.000 kroner ud til frivillige foreninger

26. oktober 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Sparekassen har i oktober uddelt 100.000 kr. til ni lokale foreninger i Sønderborg, Aabenraa og Haderslev kommune. To gange årligt bliver der uddelt 100.000 kr. fra sparekassens Lokalpulje.

I denne omgang er følgende foreninger blevet tilgodeset: Sundeved HK, Vojens Speedway Klub, Hjordkær Ungdoms- og Idrætsforening, Augustenborg Roklub, Sønderborg Inner Wheel, HMIF, Team Haderslev KFUM, Tørsbøl Jagtforening og Red Barnet Sønderborg.

”Foreningerne er og har altid været vigtige for vores lokalsamfund og for at fællesskaberne kan leve og udvikle sig. Et godt og rigt foreningsliv kan også være med til at trække arbejdskraft til vores område. Vores Lokalpulje bidrager til et rigere foreningsliv, og det er vi stolte af”, siger sparekassedirektør Lars Christensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De tilgodesete foreninger er blevet kontaktet direkte, og nyheden skaber stor glæde blandt de frivillige medlemmer i foreningerne.

Et kærkomment bidrag til et rigere foreningsliv

“Støtten fra Broager Sparekasse betyder enormt meget for Red Barnet Sønderborg. I vores lokalforening driver 31 frivillige tre aktivitetsklubber for familier i Sønderborg Kommune. Fælles for vores aktiviteter er, at kultur, natur, dialog og hyggeligt samvær altid er i centrum. Vi holder meget af at lave friluftsaktiviteter i vores familieklubber, og med indkøb af eget fiskeudstyr kan vi altid komme afsted på en god tur i naturen, lige når det passer os”, fortæller Klaus Kuch Jensen, som er næstformand i Red Barnet Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søg om foreningsstøtte og bidrag til det lokale økosystem

Broager Sparekasse støtter foreninger og klubber inden for Sønderborg, Aabenraa og Haderslev kommune, og bidrager gerne til nye anskaffelser, lokale aktiviteter og initiativer.

Lokalpuljen er hele tiden åben for nye ansøgninger. Næste runde uddeles i april, og ansøgninger skal senest sendes den 31. marts 2023.

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...