Broager Sparekasse fjerner negativ rente for erhvervskunder og indfører positiv rente for privatkunder

21. september 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Broager Sparekasse var blandt de første pengeinstitutter til at sige farvel til negativ rente på privatkundernes indestående tilbage i starten af august. Nu siger sparekassen også farvel til negativ rente på erhvervskundernes indestående samtidig med, at de indfører positiv rente for privatkunder.

”Med de ændringer er vi tilbage i normalt farvand igen, hvor kunder får penge for at sætte penge i sparekassen. Da den negative rente i sin tid blev indført, havde vi ingen forventning om, at det ville vare så længe, før vi atter kunne vende tilbage til normale tilstande”, fortæller sparekassens direktør, Lars Christensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mere præcist hæver sparekassen indlånsrenten for erhvervskunder fra -0,45 procent – til 0 procent pr. 1. oktober. Ændringerne sker som følge af den seneste renteændring fra Danmarks Nationalbank.

Fra 17. oktober forhøjes den variable rentesats for udlån og kreditter med 0,75 procent, uanset om lånet er et erhvervs- eller privatudlån. Det svarer til en ændring i debitorrenten på op til 0,7521 procent.

For sparekassens energiforbedrende lånetyper; ZEROboliglån og ZERObillån+ ændres renten 0,50 procent. Det svarer til en ændring i debitorrenten på op til 0,51 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Ved denne renteændring har vi ved størstedelen valgt at bibeholde den nuværende ydelse på udlån, hvilket betyder, at lånet får en længere løbetid. Berørte privatkunder vil inden renteændringerne modtage oplysninger om, hvad ændringerne betyder for deres lån og kreditter”, siger Lars Christensen.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...