Broager Sparekasse har ansat en landmand

Dennis B. Hansen. Pressefoto
Dennis B. Hansen. Pressefoto
28. august 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

I starten af august kunne erhvervsafdelingen i Broager Sparekasse i Sønderborg byde Dennis Ballhorn Hansen velkommen på holdet.

Dennis B. Hansen har erfaring med økonomi- og landbrugsrådgivning og han kommer til at få stor berøring med de af vores kunder, som har landbrug. Samtidig kommer han til at have erhvervskunder fra mange andre brancher, skriver sparekassen i en pressemeddelelse.

Privat bor Dennis B. Hansen på en gård i Røllum, hvor han driver et mindre økologisk landbrug. Så når han er hjemme, har han i den grad fingrene i mulden,og forståelse for landmændenes og andre selvstændiges hverdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg kender fra begge sider af bordet til den verden, som erhvervskunden er i. Det ser jeg som en stor fordel” fortæller Dennis B. Hansen.

Dennis B. Hansens kendskab til sparekassen må også siges at være stort, han har nemlig været kunde i mange år.

Tidligere har han arbejdet i en stor organisation, så et skifte til den lokale sparekasse er anderledes på flere punkter.

“Det er spændende at komme ind i en afdeling, hvor man hurtigt kommer tæt på hinanden. Der er en god jargon og vi kan både være seriøse og have det sjovt med hinanden. Samtidig er der kort fra tanke til handling, da beslutninger ikke forsvinder i hierarki og administration”, lyder det fra Dennis B. Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De første par uger går med at lære nye systemer at kende og komme ind i de forskellige arbejdsgange.

“Jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang med hverdagen i sparekassen og så glæder jeg mig rigtig meget til at komme ud og møde mine kunder. Det passer godt til mig, at sparekassen vil være nærværende og tilgængelig for kunderne, for jeg har det godt, når jeg kan komme ud og snakke med kunderne”, fortæller Dennis B. Hansen.