Broager Sparekasse med ny mand på forsikringsposten

11. august 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Siden 1. maj har Anders Lorensen været tilknyttet Broager Sparekasse som assurandør ved forsikringsselskabet Privatsikring. Et samarbejde mellem sparekassen og Privatsikring, der ifølge Anders Lorensen selv og filialleder i Sønderborg, Tonni Johannsen, kommer både kunder og kolleger til gode.

”Forsikringer er en fast del af privatøkonomien og budgettet, men forsikringer fylder ikke meget i hverdagen for de fleste. Det er først, når skaden er sket, det fylder meget i budgettet. For Broager Sparekasses kunder skal der være styr på forsikringerne, inden skaden sker, og derfor skal forsikringer i endnu højere grad være en del af rådgivningen, når man kommer ind i sparekassen. Den tilgang er jeg glad for, at jeg er med til at styrke”, fortæller Anders Lorensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filialleder i Sønderborg, Tonni Johannsen, er også glad for at have fået Anders Lorensen med på holdet:

”Når kunderne alligevel har sat tid af til et møde i filialen eller et onlinemøde, kan de i samme ombæring få tjekket op på forsikringerne. Tidligere har vi ikke været gode nok til at få opdateret kundernes forsikringer, når der sker ændringer i husstanden. Det gør vi nu, hvor vi har en forsikringsmand siddende i huset, vi hurtigt kan trække ind”, fortæller Tonni Johannsen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det gør, at vi kommer hele vejen rundt om kundernes økonomi og får tjekket op på kundernes behov uanset om det gælder pension, investering eller forsikringer. Det er en stor fordel for os lige så vel som for kunderne. Med Anders i huset kan vi hurtigt agere, når vores kunder har spørgsmål til forsikringer”.

Lokalkendskab og erfaring fra boligverdenen

Anders Lorensen kommer fra en stilling som byggerådgiver ved Eurodan Huse, hvor han rådgav nybyggere i projektering af parcelhuse. Han har tidligere været ejendomsmægler ved RealMæglerne i Sønderborg og ved Tønder advokatfirma Karen Marie & Anders C. Hansen i deres mæglerafdeling. Han har derfor et solidt lokalkendskab og har hjulpet mange i mål med deres boligdrømme.

Artiklen fortsætter under annoncen

På nuværende tidspunkt er Anders Lorensenansat ved Privatsikring, men fra januar 2023 er det meningen, at hans ansættelse skal overgå til Broager Sparekasse.

”Indtil 1. januar 2023 har jeg mulighed for direkte sparring med lederne i Privatsikring og jeg kan benytte mig af deres interne hotline, indtil jeg bliver endnu mere selvkørende”, fortæller Anders Lorensen.

Anders Lorensener oprindeligt uddannet finansøkonom fra Erhvervsakademi Kolding og har senere taget uddannelsen som ejendomsmægler ved Erhvervsakademi Lillebælt i Odense.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Da jeg blev uddannet finansøkonom, lå der både et tilbud om at gå forsikringsvejen eller ejendomsmæglervejen. Dengang greb jeg muligheden for at blive ejendomsmægler, og nu har jeg så fået muligheden for at gå ind i forsikringsbranchen, og det er jeg glad for. Og så i en lokal sparekasse som Broager med gode kolleger”, fortæller Anders Lorensen.

Privat bor Anders Lorensen i Sønderborg med sin kone og deres to piger. I fritiden er han aktiv med løb, cykling og indimellem er der også tid til hyggefodbold i en af de lokale fodboldklubber. Han er oprindeligt fra Aabenraa.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...