Broager Sparekasse: Når det gælder investeringer skal du ha’ is i maven

Formuecenterdirektør Leif Thomassen

Formuecenterdirektør Leif Thomassen

21. juli 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Både aktie- og obligationsmarkedet er voldsomt udfordret af rentestigninger og inflation, og det bekymrer mange investeringskunder, fortæller formuecenterdirektør, Leif Thomassen fra Broager Sparekasse i en pressemeddelelse.

”Mange af vores kunder spørger i denne tid, om de skal holde ved deres investeringereller sælge for at undgå tab eller købe nye. For hvad stiller man op med sine investeringer, når der er tab på både aktier og obligationer i en krisetid. Vores anbefaling nu og her er, at de skal forblive tro mod deres investeringer. Have is i maven”, lyder det fra Leif Thomassen, som fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det vigtigste parameter, når du investerer, er tidshorisonten. Det er vigtigt at have med i sine overvejelser, at situationen lige nu kommer til at ændre sig over tid. Der skal ro på rentemarkederne. Hvor lang tid det varer, før det sker, ved vi ikke, men det kommer til at tage en rum tid, inden det stabiliseres. Hvis Ruslands invasion af Ukraine afsluttes og der bliver indgået en fredsaftale, vil det tage en del af trykket af markederne”.

Leif Thomassen fortæller også, at hvis man overvejer at købe aktier eller obligationer på nuværende tidspunkt, er det billigere end i januar eller for et år siden på grund af de store fald, der har været.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hvis du har is i maven, er det en mulighed”, siger formuecenterdirektøren.

Tiden må vise, hvilken retning aktie- og obligationsmarkedet tager. Men en ting er de sikre på i Formuecenteret i Broager Sparekasse:

”Hos os tager vi udgangspunkt i hver enkelt kundes investeringsprofil, den historiske kontekst og vores viden efter mange år i en branche med økonomiske opsving og nedture. Vi anbefaler ikke vores kunder at gøre noget, der går imod deres egen mavefornemmelse”, lyder det fra Leif Thomassen, der har været i branchen i over 37 år og gennem tiden har oplevet flere økonomiske kriser.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...