Broager-borger vil ha’ Sønderborg Fjernvarme til at varme Broager op

Broager Fjernvarme. Pressefoto
Broager Fjernvarme. Pressefoto
26. september 2022 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Svend Brolund, som er flyttet til Broager for omkring et år siden, vil meget gerne have, at det er fra Sønderborg, der bliver sendt varme til boligerne i Broager, fordi fjernvarmepriserne i Sønderborg er lavere end de er i Broager.

“Jeg har oprettet Facebooksiden ‘Fjernvarme til Broager fra Sønderborg‘ og målet med den er at få andelshaverne i Broager Varme til at skrive under på, at vi skal have en ekstraordinær generalforsamling, så der kan blive arbejdet på at få lagt en fjernvarmeledning mellem Broager og Sønderborg”, siger Svend Brolund og tilføjer, at han selvfølgelig ikke ved, om det vil lykkes.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men med de a conto-beløb, som fremover skal betales for fjernvarmen i Broager, så må der være nogle, som er interesserede”, siger han til SønderborgNYT.

Fælles transmissionsnet udelukkes ikke

“Det har ikke været et emne at lægge de tre fjernvarmeværker i Sønderborg Kommune sammen, men derimod har vi arbejdet sammen for en sammenkobling via et transmissionsnet”, lyder det fra Peer Monger, der er formand for Broager Fjernvarme.

I første omgang, hvor alle tre værker i samarbejde har fået udført en beregning, har det vist sig, at det ikke vil være en fordel at sammenkoble Broager ind i et transmissionsnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Efterfølgende har vi nu fået en rapport med flere og bedre data på, hvor stor en mængde overskudsvarme, der er fra teglværkerne i Skodsbøl. Ifølge den rapport er der så megen varme, at Broager Fjernvarme ikke selv kan aftage mængden og det har givet nyt liv i muligheden for en  sammenkobling med Sønderborg Varmes transmissionsledning, som vil blive lagt mellem Dybbøl og Gråsten. Derved kan Broager Fjernvarme overføre varme til det samlede net og det vil vi naturligvis arbejde positivt på for forbrugernes fordel”, siger Peer Monger til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal for samfundets skyld opsamle så meget overskudsvarme, som det er økonomisk rentabelt”.

“I Broager Fjernvarme er vi overbeviste om, at vi vil være robuste nok, selv med yderligere udsving i energipriserne og med det nye optimerede produktionsapparat, elkedel i stedet for gas, vi efterhånden har opbygget, at resultatet vil give os muligheden for at kunne holde en mere stabil og lavere varmepris end vi har i dag”, siger bestyrelsesformanden.

 

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...