Broagers tidligere borgmester Jørn Lehmann Petersen er død

6. september 2022 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Tidligere borgmester Jørn Lehmann Petersen er natten mellem søndag og mandag afgået ved døden efter længere tids sygdom.

71-årige Jørn Lehmann Petersen var den sidste borgmester i Broager Kommune før kommunen blev indlemmet i Sønderborg Kommune ved Kommunalreformen i 2007. Herefter blev han valgt ind i Byrådet i Sønderborg Kommune og senere blev han valgt ind i regionsrådet.

Sammenlagt var Jørn Lehmann Petersen aktiv i lokalpolitik i godt 41 år – og i juni måned fik han Ridderkorset, som tildeles de personer, som har været aktive i lokalpolitik i mindst 16 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jørn Lehmann Petersen er opvokset i Vojens.

Jørn Lehmann Petersen blev medlem af Socialdemokratiet i Broager i de tidlige 80ere. Han er søn af Vojens’ tidligere socialdemokratiske borgmester Peter Petersen, der var en del af Byrådet i 24 år og borgmester i de 17 af dem..

Udover det politiske arbejde, så var Jørn Lehmann Petersen også aktiv i Cathrinesminde Teglværks Kulturmåned og i Landsforeningen Ligeværd.

Han efterlader sin hustru og to voksne døtre.

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...