Brobyggeren fra Slesvigsk Parti fortæller at Byrådets store flertalsgruppe stadig er en god idé

28. august 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

De tvungne spareopgaver, som de forskellige politiske udvalg har været igennem i den seneste tid, viste, at der ikke var fælles fodslag i byrådets flertalsgruppe, som favner alle 31 medlemmer, når det handler om nedskæringer på børne- og uddannelsesområdet.

Det er viceborgmester Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti, som i konstitueringsforhandlingerne efter kommunalvalget var brobyggeren bag et oppositionsfrit byråd – og SønderborgNYT har spurgt Stephan Kleinschmidt, om han stadig synes, det er en god idé, at hele Byrådet er med i flertalsgruppen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Byrådets konstituering omfatter alle byrådets partier og burde derfor også være et reelt opgør med blokpolitikken. Det betyder, at alle partier bør arbejde sammen om de store linjer og blive enige om retningen, siger Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti til SønderborgNYT.

Byrådsmedlemmerne har givet hinanden hånd på, at man samarbejder og er blevet enige om at styrke det interne arbejde og samspillet i Byrådet ved at definere værdier og spilleregler.

”Men netop den politiske fremtoning og de politiske manøvrer hos nogen, spænder ben for byrådsarbejdet. Det er ærgerligt at samarbejdet til tider går på krykker. Det er unødvendig og ærgrer os”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgerne har en berettiget forventning om, at partierne ikke taler sig fra hinanden, men tværtimod gør et forsøg på at finde fælles fodslag, når det gælder de aktuelle økonomiske udfordringer.

”Det omfatter også, at vi bliver enige om de nødvendige reduktioner for budgetårene 2024-2027 – også indenfor børne- og uddannelsesområdet. Vi har brug for, at alle partier bider sig fast i forhandlingsbordet og ikke blot melder sig ud af det aktuelle arbejde, når der skal træffes svære beslutninger. Det danner konstitueringen fortsat et grundlag for. Godt det lykkedes os at finde hinanden inden Økonomiudvalgsmødet i onsdags”, siger brobyggeren Stephan Kleinschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bro mellem rød og blå blok

”Debatten om det aktuelle samarbejde-  eller manglen på samme – viser, at der fortsat er brug for et Slesvigsk Parti i midten, som bygger bro mellem rød og blå blok, så vi i fællesskab kan tage politisk ansvar og skabe resultater”, siger han videre og fortsætter:

”Sagen er nemlig den, at manglende fællesskab i Byrådssalen kan spænde ben for det politiske arbejde. Jeg tror fortsat på, at samarbejdet i en fælles konstituering er forudsætningen for, at Sønderborg forbliver en ambitiøs, effektivt og veldrevet kommune. Og går det efter vores ønsker, skal vi have ro på bagsmækken hos de politiske kamphaner, for at vi kan rette op på de økonomiske udfordringer og sammen stille skarpt på at indvirke positivt på erhvervsudvikling, menneskers trivsel og lysten til at flytte hertil”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når krybben er tom…

Der skal spares 35 millioner kroner på børne- og uddannelsesområdet i Sønderborg Kommune og med Socialdemokratiet og Enhedslistens stemmer nåede udvalget frem til, at de sammen med en række nedskæringer også vil lukke Ahlmann-Skolen. Venstre, som er en del af den store flertalsgruppe, valgte at trække sig fra forhandlingerne med et krav om, at nedskæringerne blev flyttet fra udvalgets bord til de kommende budgetforhandlinger. Hvilke spareforslag Venstre så vil komme med, ville de ikke sige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan gik det ikke

På mødet i Økonomiudvalget nåede udvalgsmedlemmerne ifølge borgmesteren – inklusiv Venstre – hurtigt og gnidningsfrit – frem til, at samtlige besparelser i Børne- og Uddannelsesudvalget skal gennemføres – bortset fra, at lukningen af en såkaldt byskole skal besluttes, når der forhandles om budgettet.

“Vi tog en snak om tingene i Økonomiudvalget og Venstre havde jo selv været med til at beslutte, hvor mange penge de enkelte udvalg skulle spare – og derfor blev vi enige om, at beslutningen om, hvilken byskole, der skal lukke, skal tages under budgetforhandlingerne – og så kunne Venstre nikke ja til resten af besparelserne”, sagde borgmester Erik Lauritzen efter Økonomiudvalget havde holdt møde.

Og dermed fik Venstre slet ikke brug for de spareforslag, som de ikke ville fortælle borgere og andre partier om.

Byskolerne må vente i uvished

Nu vil Venstre så ikke fortælle, hvilken af skolerne i Sønderborg by, de er klar til at lukke, hvis det ikke skal være Ahlmann-Skolen, som flertallet i udvalget har peget på.

Dermed skal byskolernes medarbejdere, elever og deres forældre gå i uvished, indtil politikerne tager en beslutning.

“Jeg håber på, vi bliver enige om at melde ud, hvilken skole der lukkes, straks efter beslutningen er taget”, sagde Erik Lauritzen.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...