Brødrene Ewers styrker aktiviteterne på Fyn

17. maj 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Korn-og foderstofselskabet Brødr. Ewers A/S styrker nu aktiviteterne på Fyn. Det betyder, at landmænd på Nordfyn får mulighed for at levere afgrøder som korn og raps lokalt til Brødr. Ewers A/S, idet selskabet har købt en tidligere foderstof-afdeling i Kattebjerg syd for Bogense.

I forvejen har Brødr. Ewers A/S en lignende kornmodtagelse ved Gudme mellem Nyborg og Svendborg. Desuden udvides selskabets afdeling i Birkum sydøst for Odense, med to siloer med hver en kapacitet på 5.000 ton.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brødr. Ewers A/S har de senere år udbygget nettet af afdelinger rundt omkring i landet, for at komme endnu tættere på landmændene.

“Vi vil servicere vores kunder bedst muligt, og vi har god erfaring med, at landmændene er godt tilfredse med at levere deres høst selv. F.eks. vores afdeling ved Gudme nyder stor opbakning lokalt. Vi henter desuden besparelser i driften ved at få mere lagerkapacitet og rationalisere kørslen, idet vores lastbiler kan tage korn med retur, når de er i området for at levere foder”, siger salgsdirektør Benjamin Hansen, Brødr. Ewers A/S i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Yderligere kommer, at vi ofte får mere samhandel med landmændene, når vi tager imod deres afgrøder. Det kan være i form af såsæd, foder og gødning”, tilføjer han.

Nordfyn er et godt landbrugsområde, med stor aktivitet og mange aktive planteavlere. Brødr. Ewers A/S har for en del år siden lejet sig ind på modtagestationen for en periode, men den har siden været brugt til landbrugsdrift. Nu har selskabet så overtaget stedet, hvor der er gode faciliteter til modtagelse af afgrøder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ønsker at være til stede og tilbyde fleksible løsninger, hvor landmændene er. Vi håber, at landmændene i området tager godt imod initiativet, og vi ser frem til at servicere vores kunder med gode modtage- og aflæsseforhold samt fleksible åbningstider,” siger Benjamin Hansen.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...